Friday, January 20, 2006
Jeg vil bare anbefale en opskrift: Italienske frikadeller - vi brugte så revet ost i stedet for parmesan. De smager megagodt!
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Thursday, January 19, 2006
ARLA står for at skulle af med 30 millioner i erstatning. I den anledning blev nogle “manden på gulvet”-flk interviewet, og nej, hvor de hældte vand ud af ørene. “Vi er kede af det image, vi har fået”, “Selvom vi ikke bliver dømt, har vi tabt alligevel”, “Det har stået på i flere måneder”, “Det har påvirket mange af mine kolleger”, “Jeg får flere stikpiller af venner og bekendte, bare fordi jeg arbejder hos ARLA” og så fremdeles. Vi sad og skreg af grin - hvordan tror de ikke, at det er at arbejde hos TDC? Der har det stået på i flere år, der dømmes man dagligt for ting, man ikke har noget som helst at gøre med, og man skal altid sidde til familiefesterne og plages med historier om, hvordan teknikerne ikke kom, at priserne er for høje, ventetiden for lang og bla bla bla. Jeg siger ikke, at det gør det mere retfærdigt, men: Get used to it - sådan er det at arbejde i en ond multinational koncern, der har med forbrugere at gøre.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Wednesday, January 18, 2006
Pludseligt var min vielsesring væk. Paniiik! Gråd og tænders gnidsel! Jeg kunne se på mærket på fingeren, at den ikke havde været længe væk, og jeg ræsede huset igennem, mens jeg udtænkte alle tænkelige skrækscenarier om, at jeg havde tabt den, da jeg hentede Pelle. Men hov! Der havde jeg jo vanter på! Oh pyyyyh, ringen lå i vanten. Nu flytter jeg altså ringen til den anden hånd, hvor fingeren er lidt tykkere.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Tuesday, January 17, 2006
... jeg har fundet et festlokale og booket det til 25. november 2006. Det er da til at kaste op over, at man dårligt nok har holdt den ene fødselsdag, før man skal bekymre sig om den næste, men man skal stå tidligt op, hvis man skal nå at booke noget inden alle julefrokosterne. Og som hyttemutter sagde: “Der er nogen, der planlægger konfirmation tre år i forvejen”. Nu kan jeg så heldigvis vente læææænge med resten - sådan til engang efter sommer, mindst. Fred og ro.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Friday, January 13, 2006
I løbet af i dag er blogsfæren blevet lidt rystet af noget, der i bedste fald kan kaldes kraftige meningsudvekslinger. Den ene part efter min mening er velargumenteret og seriøs, mens den anden part efter min mening ikke forholder sig til noget som helst andet end sin egen opfattelse af sammenhængen, der i bedste fald er en meget snævertsynet version af virkeligheden. Jeg er selv trofast læser af Liselottes blog og kender faktisk ikke Fie. Det har sådan set heller ikke så meget med “hvem” at gøre - mere med “hvordan”, for det er sørme skidt argumentering. Selvfølgelig opfordrer indlæg af den slags til debat, men så skal det foregå på et rimeligt og faktuelt grundlag - og det gør det ikke.
Det er interessant at se en institution blandt danske blogs blive angrebet, og hvordan der i diverse kommentarer også lige ryger et par finker af panden, for nu kan folk så liiige komme med “ja, jeg synes faktisk også, at hun er arrogant” og “ja, jeg har også undret mig over den families prioriteringer - nu skal de have nyt køkken!”. Hvad bliver det næste - at nogen skælder ud over, at Liselotte købte en dyr Mulberrytaske på eBay for et par år siden? ![]()
Jeg håber virkelig ikke, at Liselotte taber modet - for hvor er det dog sundt at blive udfordret lidt, og hun udfordrer, gør hun! Hep og hep herfra!
Nå, ja, her er linket til hele misæren - hvis du skulle være gået glip af det: http://www.slagtenhelligko.dk/?p=2327
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Tuesday, January 10, 2006
Kørte en fugl ned i dag. Jeg hader, når den slags sker.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Saturday, January 07, 2006
Ak og ve! Nu har vi i to sæsoner gået til svømning med Pelle onsdag 14-15, og han ELSKER det. Alt er lagt tilrette efter det, dagplejen lukker netop den dag kl. 14, så timerne passer, og Jesper tager tidligt fra arbejde den dag. Nu har de lukket holdet, fordi der ikke var nok tilmeldinger - og alternativet er holdene kl. 8 lørdag eller søndag morgen, og det vil vi ikke, det er simpelthen for tidligt. Én ting er, at Pelle tit vågner af sig selv kl. 7, men at skulle være klar til at køre kl. 7:50 hver lørdag eller søndag morgen, det er simpelthen inkompatibelt med vores opfattelse af weekend. Så nu regner vi med at tage familiesvømningsholdet 10:30 i stedet, det passer lidt bedre tidsmæssigt, og så håber vi bare, at der ikke er alt for mange vilde drenge i bassinet. Men ærgerligt er det altså.
Hvad siger du - havde du lyst til en fast aftale hver lørdag morgen kl. 8?
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Efter en god lang juleferie og lidt sygdom er jeg blevet mand-og-barn-afhængig. Dagene slææææber sig afsted, mens jeg veeenter på, at klokken bliver tre, så jeg kan hente Pelle, og klokken bliver lidt over fire, så Jesper kommer hjem. Du godeste, hvor jeg dog keder mig, når jeg er alene. (Det er træls at være sygemeldt og have ondt det meste af tiden.) Og når de så endelig-ENDELIG kommer hjem, så er jeg blevet træt igen, fordi jeg har været oppe klokken syv og ikke kan sove til middag. Det er sgu da FRUSTRERENDE! Nå, men nu er det jo heldigvis weekend, og vi nyder hinandens selskab til fulde. Vi skal ingen verdens ting - næsten, i hvert fald, jeg skal forhåbentligt på Skejby i morgen og se Lenes lille pige, som hun fødte i går - jeg har set et billede, hun er en lækker lille steg, og jeg glæder mig sådan.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Wednesday, January 04, 2006
Jeg stod lige i en butik, da jeg fik besked om at hente Pelle i dagplejen, fordi han lige havde kastet op ud over det hele. Da jeg så kom, var han helt frisk og glad igen, så det har nok gjort godt - og nu vil han da overhovedet ikke sove til middag, det lille skarn, han er jo liiige midt i bondegården, alle bøgerne og ...
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Tuesday, January 03, 2006
Nogle af medlemmerne i Morgendagens Heltinder har været på barrikaderne over, at de selvstændige sådan lidt ups-agtigt faldt ud af barselsforliget. Nogen fik en god idé, og i løbet af december(!) er der blevet lavet den sejeste “protest”-kalender - se den og køb den på http://pinup.smartlog.dk/ - den kommer i handlen d. 13. januar. Selvom baggrunden er de selvstændiges vilkår, er det nu også relevant for alle os andre.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Monday, January 02, 2006
Ej, altså. Vi har fået en eller anden mave-ting, så vi har det SÅ dårligt. Og hvor fedt er det mon at have kvalme og GIGAondt i maven både foroven og forneden, når man har en dejlig lille møvs til at ligge og sparke løs derinde? Hint: NOT VERY. Og madovervejelserne går mest på, om man mon tør snuppe sig et veltilberedt revet æble sammen med sit letristede toastbrød uden noget. Og overvejelserne om, man ville få det bedre af at spise noget mere, men man tør ikke. Jammer og klage, mand. Heldigvis har Jesper det marginalt bedre end mig, så han orker at hente vand og toast til mig, så længe jeg ikke sender ham i køleskabet, for vi er helt enige om, at det STINKER.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Tuesday, December 27, 2005
Så, nu er den planlagte jul overstået, nu er der bare ferie og afslapning tilbage. Juleaften tilbragte vi hos Jespers forældre, hvor vi ankom d. 23. for at kunne nå at geocache lidt med Jespers bror Rasmus. Vi nåede dog ikke selv at få fundet noget, men vi fik lagt to cacher, nemlig Møltrupcachen og Timring Kirke - og der var selvfølgelig besøgende allerede d. 24.
Vi havde en god juleaften og en fredelig juledag, og så tog vi hjem om aftenen, så vi var klar til julefrokost i min familie anden juledag. Lige nu tuller Pelle og jeg rundt i nattøj, og Jesper snupper sig lige en halv time længere. Vi har et par ting, vi skal nå her mellem jul og nytår, men det er heldigvis ikke så meget. God tredje juledag ude i Blogland.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Thursday, December 22, 2005
En af de to cacher, vi har lagt, var forsvundet, da en prøvede at finde den i dag. Vi ræsede ud af døren og ja, oist væk! Det drejede sig om Forstadsåndehuller, og da vi kom derud, kunne vi godt se, at der var blevet noget mere bart og bladløst, end da vi lagde den i sensommeren. Så nu har vi lagt en ny samme sted, men denne gang er den noget bedre gemt! Så kan vi lære at komme afsted og vintersikre i tide, altså. Slag til os.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Tuesday, December 20, 2005
Jeg var ved at betale for noget i en herretøjsbutik i dag, da en velkendt stemme lige ved siden af mig var ved at få bekræftet, om noget snart ville komme. Det var ingen ringere end Steffen Brandt, og jeg kan af det udlede to ting: 1) Selvom man er megapopulær og megasej, får man ikke købt julegaver i god tid, og 2) selvom man hedder Steffen Brandt, kan man godt gå i andet end sort - han havde en lysegrå/rød vinterjakke på.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Om en halv time drager jeg ud i verden for at købe de sidste julegaver. Jeg er bagud, fordi vi har været (og stadig er lidt) så hostesyge, at det har været svært at bevæge sig nogen steder hen uden at være ved at kaste op af hoste, men i dag vover jeg et øje. Wish me luck - at dømme efter beretningerne her og der skal man da vist være glad, hvis man slipper hjem i live. (Og ja, naturligvis skal jeg have en banan med i en BananaGuard!)
Skulle hilse fra lillemøvs, der nu giver sig til kende derinde bagved navlen - det er nu så hyggeligt! Bonk-bonk! Vi var til scanning i onsdags, og alt-alt-alt er, som det skal være. Så er det bare moren, der er et skravl. ![]()
Update: Jeg overlevede julegaveindkøb, men jeg bliver siddende stille resten af dagen.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget