Thursday, October 20, 2005
NU er jeg træt af at have kvalme! Den kan godt tage at SKRIDE! Jeg havde nær knækket mig i en hæk på vej hjem i dag. Når man så oveni har ondt i lænden. Dagen i dag er en skidt dag. Jeg er helt kvast ovenpå i går, hvor Pelle var hjemme med dårlig mave, men dælme nej, om han ville afleveres i gæstedagpleje! Han skreg, græd og gik helt i panik, da jeg ville gå (alle fire gange, hvor vi prøvede), og han klamrede sig til mig, som gjaldt det livet. Sådan har han ligegodt aldrig opført sig før, så han kom med hjem igen, det lille pus. Men i og med jeg havde det vederstyggeligt dårligt, var planen, at han skulle bestikkes med husets samling af Byggemand Bob og Teletubbies, men efter en halv video strejkede fjernsynet og ville kun vise lyd. Tilsyneladende er kablerne blevet ødelagt, fordi der er blevet flyttet på fjernsynet - jeg håber, at det bare er det. Da knægten så skulle ud og sove, og der var udsigt til afslapning, var den ene ende af babyalarmen løbet tør for strøm (for jeg idiot selv havde glemt at slukke den i går), så jeg måtte pænt sidde med åben dør (for at kunne høre P) og glo på den, mens den ladede op. Og da den så var ladet op, kunne jeg ikke sove længere. Det er også kvalmens skyld det hele! 
Og jeg kan IKKE ENGANG kaste mig over en spand is og en plade chokolade! Det er dælme for ringe, er det.
Wednesday, October 19, 2005
... har ikke virket før nu.
Tuesday, October 18, 2005
I går sagde jeg farvel til klumpfisken, og det var et øjeblik af overordentlig skønhed. Jeg er nu på plaster (det viste sig heldigvis, at deres pjece ikke passer - man skal kun have forbindingen på i fire dage), aldeles kløefri og kan igen bruge begge hænder til at skrive på keyboard. Det er så også nogenlunde det eneste, den venstre hånd kan lige nu, men i morgen vil den stå sin prøve: Pelle har nemlig stadig omgangssyge og har temmelig dårlig mave, så han bliver hjemme hos mig i morgen, så det er frem med latexhandsken og forsigtigheden, når der skal skiftes bleer. Og så håbe på, at knægten ikke losser mig i hånden.
Da jeg blev opereret, tog de nogle prøver af noget fortykket slimhinde, som lignede noget, der ikke skulle være der. Det skal jeg så op og have svar på om 14 dage - jeg var lige forbi [url=http://www.sundhed.dk]http://www.sundhed.dk[/url] og tjekke journaler ud - der stod, at de havde undersøgt det, men der stod ikke, hvad svaret var, så jeg må stadig vente. Men hvad, nu har jeg ventet mere end 10 år på et eventuelt svar på, hvad mine hænder fejler, så 14 dage fra eller til kan vel i virkeligheden være aldeles ligegyldigt. Eller hvad?
Og så skal vi til lillemøv-scanning på tirsdag - det glæder jeg mig til. Og så er jeg to gange i dag blevet mindet om, hvor dejlig en mand jeg har, og hvor glad jeg er for ham - så er man da godt gift, er man ikke?
Saturday, October 15, 2005
Så, torsdag fik jeg så håndfladen snittet op og syet med syv sting - og blev beriget med en klumpfisk, der ikke viger fra min side. Det ser lidt drabeligt ud, men den gør heldigvis ikke nævneværdigt ondt, hvis jeg lige husker at holde den i ro over hjertehøjde. Nåja, og så et par panodiler ind i mellem
Og min søde mand er i færd med at bage en kage, vi skal have med i aften til spilleaften - jeg kan jo ingenting i den retning. Det er lidt hårdt ved tålmodigheden at være håndicappet, det indrømmer jeg på stedet.
Sunday, October 09, 2005
Jeg læste et jobopslag i avisen i dag - et firma søgte en HR-assistent. Der var så oplistet en række klassiske og interessante HR-assistent-opgaver, og engelsk var koncernsprog. De skrev så, at man af profil f.eks. kunne være “korrespondent, evt. med en HD (O) som supplement”. En korrespondent?! Hvorfor ikke en landmåler? Enten er det job helt vildt oversolgt, så man i virkeligheden mest er korrespondent, eller også er chefen selv korrespondent. Jeg ser ingen mening.
Wednesday, October 05, 2005
Nå, det er the never ending story om min ÅNDSsvage langefinger på venstre hånd, der her fortsætter. Jeg blev opereret i maj, og det er ikke blevet helt godt - fingeren og hånden gør ondt, fingeren krummer sig sammen, når jeg holder om noget (f.eks. et bilrat) og så fremdeles. Jeg var så på Århus Sygehus d. 21/9 og henvist til operation igen. Da jeg er gravid og derfor snarest kan forvente hævede led, ville både de og jeg gerne skynde os at få det ordnet, og i går kom der brev om, at jeg skal opereres allerede i næste uge. Det er jo dejligt. Altså, bortset fra, at jeg ved, hvor megabesværligt det er. Til gengæld ved jeg, at det ikke gør så ondt, som jeg frygtede sidste gang.
Det er interessant at læse om forskellene på, hvordan de vil have en til at passe på hånden efterfølgende. I Brædstrup skulle jeg have hånden i en kæmpeforbinding i fire dage, og så skulle jeg vaske såret hver dag og så bare give det et rent plaster på. Da de fire dage var gået, trængte jeg helt vildt til at få forbindingen af, så det var SÅ RART. I Århus vil de have, at man skal beholde forbindingen på i TO UGER - og ikke skifte noget som helst. Det bliver lange og kløende to uger, tror jeg. I Brædstrup fik man også en daglig hestepille mod smerterne, det gør man ikke i Århus, men de anbefaler dog, at man har nogle panodiler liggende.
Nå, det job holdt ikke så længe - eller også var det mig, der ikke holdt ret længe. I hvert fald har jeg det ikke længere. Held og lykke til den, der bliver ansat efter mig!
Friday, September 30, 2005
For et år siden blev Jespers knallert stjålet ude fra garagen - en måned efter, at kaskoen på den var afmeldt, for han kørte kun på den til og fra arbejde, så den stod jo ingen steder, hvor det var farligt. Nå, man skal aldrig vide sig sikker, og de har jo nok være professionelle og så‘rn og med SPIONER i nærområdet, for den var jo låst, og de har skullet bære den ud og rundt om bilen. Nå, men for en uge siden kom der brev fra Randers om, at de havde fundet nummerpladen, og i dag kom der så brev om, at de havde fundet knallerten! Jeg blev jo enormt begejstret og ringede straks til Randers for at høre deres åbningstider - og så også lige for at høre, hvor smadret den var. Han ville lige undersøge og ringe tilbage. ARGH! Så meget for håb! Der var kun stellet tilbage, og den har ligget længe på den gamle kasernes skydebane, og de samler seks skrællede knallertere op derude om ugen, så det lyder jo ret organiseret. Meganederen. Det var sådan en fed knallert, der da var mange penge værd. Nå, men eneste lyspunkt er da, at den flinke mand gerne vil sende den til skrotning for os, så vi ikke selv skal til Randers efter ... et stel.
Saturday, September 17, 2005
Noget et sted i huset væltede for et kvarter siden. I et kvarter har jeg nu ledt efter, hvad der væltede, og jeg kan ikke finde det. Jeg har det nu indskrænket til, at det vist nok ikke var noget kritisk, der væltede - ingen væltede åbne beholdere i køleskabet og så‘rn, men derfor vil jeg nu godt nok gerne lige vide det alligevel.
Thursday, September 15, 2005
På arbejde er der en luksuriøs frugtordning: Æd, hvad du kan. Når der ikke er mere, bliver der hentet noget mere nede hos frugthandleren. Det er bare sagen, er det!
Tuesday, September 13, 2005
Ah, så er julen over os! Vi havde nemlig familiejulefrokost i lørdags, og vi var 25. Vi sad under en pavillon på terassen hos mine forældre, og det var bare sådan en god dag, og vejret var lige sagen. Vi spiste grønlangkål, medister og vanillekranse, havde juledug på, hørte julemusik og spillede pakkespil, så der var lige netop nok til, at vi kunne føle en snert af julen, og det var lige tilpas. Det var bare en superdag - og hey, kan man måske ikke spise vanillekranse året rundt?
Thursday, September 08, 2005
Jeg faldt over et firma i dag, der i branchekategori havde “opdræt af andre dyr” - det måtte jeg undersøge nærmere. Det viser sig at være et firma, der producerer transgene rotter og mus. Når man googler på dem, står der “no custom production offered”. Hvis man kigger lidt på deres side, er der ingen tvivl om, at de har produkter - ikke dyr.
Sunday, September 04, 2005
På næste tirsdag skal jeg starte på sykursus sammen med Lene - men det er ikke et hvilket som helst sykursus, det er “Tilskæring for begyndere”, så vi kan lære lidt om, hvordan man laver om på mønstre. Det glæder jeg mig rigtigt meget til. Det er tirsdage kl. 18:00, og så kan jeg jo bare lige blive en time længere på arbejde og så snuppe en sandwich på vejen. Så har jeg en time, jeg kan gå tidligere en anden dag.
Nu er jeg kommet i gang med at arbejde og det tegner egentlig meget godt. Mit job er at sælge kurser til virksomheder, og så skal jeg så også selv undervise (f.eks. indgående telefoni for receptionister) - senere kommer der noget fagcoaching på. De fleste omkring mig er flinke, opgaverne er fine, og jeg har fået vendt mit skrivebord, så jeg ikke sidder med ryggen til døren, hvilket jeg får absolut fnidder af. Jeg skal dog lige vænne mig til, at jeg skal være der otte timer om dagen, fordi der ikke er betalt frokost - det er faktisk meget. Jeg har godt nok flextid, og cirka fire dage om måneden skal jeg ud og undervise, så jeg får lidt flere arbejdstimer, men hvis man almindeligvist skal være der 8:30-16:30, har jeg svært ved at se, hvornår jeg skal arbejde ekstra, så jeg kan gå tidligere en eller anden dag. Hm, jeg skal nok lige vænne mig lidt til “fuldtidsarbejde”. Og så må jeg lære at møde 8:00, så kan jeg gå allerede kl. 16.
Page 29 of 30 pages