Wednesday, February 25, 2009
For en måned siden beskrev jeg, at kaffemaskinen var taget til reparation. Jeg havde ringet og spurgt servicefirmaet lige før jul, om jeg skulle have et returnummer eller noget, og det skulle jeg ikke, jeg skulle bare sende over. Nogle dage efter kom den retur. Det viste sig så, at de var holdt op med at reparere fra nytår, men det havde de ikke fundet relevant at oplyse mig om, da jeg ringede. Nå, men retur kom den, og så var de 160,- spildt. Damen i telefonen havde været noget vranten og henviste til et andet servicefirma, men de vidste ikke noget. Så ringede jeg til serviceinformationen for d’Longhi i Tyskland. På arbejde har vi et begreb, vi kalder “skobranchetysk” - selvom man ikke kan ret meget tysk, lærer man ret hurtigt skobranchetysk, fordi man taler som regel med kunderne om støvler, bestemte numre, bestemte størrelse og “ankommet”, “afsendt”, “utæt” og den slags. Jeg taler ikke særlig korrekt tysk, men jeg kunne konstatere, at selvom man taler om støvler til daglig, kan man også tale om kaffemaskiner. Jeg fik adressen på et tysk servicecenter, som jeg så ringede til. Når maskinen er købt i Tyskland, er der gratis fragt frem og tilbage på garantireparationer inden for Tyskland - så vi skal selv betale fragt begge veje, men de vil gerne lave den for os. (Jaja, world wide-garanti er ikke sjovt, når det danske servicecenter lukker). Nå, men det ville så koste 336,- at sende den til Tyskland. IRK! Jeg får lov at sende den fra arbejde og bruge vores storkunderabat. Jeg pukler kassen ud og får den sendt. I går vil jeg så slå pakken op for at se, om den er kommet godt frem. Hm, ingen scanning på den? Fat i Post Danmark. Næh, de kunne ikke se, at de havde fået pakken. Om den stadig stod på lageret? Naturligvis gjorde den ikke det, og jeg udfyldte harmdirrende en reklamation over forsvunden pakke. Da jeg var kølet lidt ned og sad og spiste frokost, foreslog en af de andre mig at tjekke, om andre pakker fra den dag var kommet frem? Aha! Det viser sig, at alle pakker til Tyskland fra den dag (altså hele pallen) heller ikke var blevet scannet nogen steder. Det tyder kraftigt på, at alle pakkerne står på deres palle med mega-vitawrap et sted og er blevet væk. Så der er håb endnu for god kaffe i det lille hjem. Men altså...! Så vi er nu på anden krukke espresso-pulverkaffe. Jeg håber, at vi undgår en tredje…
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Sunday, February 22, 2009
Kære Viasat.
De sidste to år er vi blevet ringet op af jer et sted mellem 12 og 15 gange, vil jeg tro. Hver eneste gang beder jeg jer mindeligt om at holde op med at ringe. Vi skal ikke have Viasat. Eller noget andet parabol-tv, for den sags skyld. Jeg siger det pænt og venligt, og flere gange er jeg blevet lovet, at det nok skal blive noteret, at vi ikke vil ringes op. Og alligevel går der et par måneder, og så ringer I igen.
Når jeg deltager i forbrugerundersøgelser, lyver jeg altid, når jeg bliver spurgt om, hvordan jeg modtager mit tv-signal, i håb om, at I ikke ringer igen.
I går blev jeg ringet op igen. Og igen siger jeg det samme, og så spørger jeg: “Skal jeg virkelig tale med en chef, før vi kan få lov at være i fred?” - og så får jeg surt at vide, at jeg kan ringe til kundeservice, for “jeg gider ikke ringe for dig”. Godt så.
Er der gået sport i at ringe og høre min trætte og irriterede stemme? Skal jeg virkelig straffes, fordi jeg ikke bare smide røret på og faktisk taler med personen i den anden ende?
Jeg forventer, at I holder op med at ringe. For fremtiden smider jeg røret på, med først efter at have skreget rigtig mange grimme ord i hovedet på ham, der ringer - måske jeg så ad åre kan få skræmt livet af alle inde hos jer, så ingen gider at ringe, siden det er så komplet umuligt at slippe for de evindelige opkald.
Og for lige at slå fast: VI SKAL ALDRIG NOGENSINDE HAVE VIASAT. Vi ser en halv times tv hver uge. Vi kan få glimrende kabel-tv her på adressen, hvis vi havde behov for andet end DR1. Vi har betalt ADSL, så vi kan få TV via bredbånd, hvis vi vil. Vi er med andre ord helt vildt uden for jeres målgruppe - brug jeres krudt et andet sted.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Thursday, February 19, 2009
Ah, så er jeg ENDELIG kørende igen!
Min gamle blog kørte på noget lidt bedaget software, som nogen hackede, så de kunne uploade noget kreditkortdataopsnappende software, og det var jo noget værre noget. Nu er det hele på plads igen, tak til min søde mand, som brugte noget tid på det, fordi jeg jo absolut helst ville have gamle indlæg og kommentarer med over. Jeg skal stadig lige lege lidt med grafikken, den grønne er lige pang nok.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Tuesday, January 27, 2009
Vores kaffemaskine er til reparation, så den står på hengemt pulverkaffe. Jeg troede ikke, at jeg var kaffekræsen, og vores pulverkaffe plejer at være god, men man kan åbentbart blive fin på den. Det smager ikke sådan topgodt. ![]()
75% af husets beboere er raske igen. Simon var afsted i dag i vuggestuen for første gang i en uge, og han var noget træt, men han er rask. Jeg snotter og hoster stadig som en vanvittig, men på et tidspunkt holder det vel op. Sikke en omgang, alts…!
Posted by Anne in
• Alt og intet
Permalink og kommentarer til indlægget
Wednesday, January 21, 2009
Pelle kom syg hjem i onsdags. Buldrende feber. Vi troede, at han var rask søndag, men kom hjem fra udflugt med feber. Har haft feber frem til i går, men er vist feberfri nu, men stadig noget bleg.
Jeg blev syg i søndags, hoste, feber og ondt alle vegne, og jeg har vist ikke toppet endnu. Det hjælper heller ikke på det, at jeg ikke kan sove om natten.
Jesper kom syg hjem i går, hoste og feber, men er vist allerede i bedring - han har taget sig en hoste-hjemme dag i dag.
Simon er lige blevet hentet i vuggestuen med feber og dårlig mave.
Nu mangler vi bare, at sugemallen får lungebetændelse, så er vi hele vejen rundt…
Posted by Anne in
• Brok
Permalink og kommentarer til indlægget
Thursday, January 15, 2009
Jeg var i Tranbjerg Centeret (med mellemrum) i dag, og jeg går forbi apoteket, som ligger over for Matas. Foran står en ansat og får skældud af en vred dame. Dame: “Både Matas og Apoteket påstår, at de sælger VELVÆRE, men ingen kan gøre noget, NÅR DET KLØR!”
Posted by Anne in
• Alt og intet
Permalink og kommentarer til indlægget
Thursday, January 08, 2009
Jeg abonnerer på et syblad, som hedder Ingelise. I januarnummeret havde de en sokkeopskrift, hvor modellen havde et par LaCrosse-støvler på - og det er jo dem, vi sælger på arbejde, så jeg tog et billede af det før nytår og sendte til chefen, og tirsdag havde jeg så bladet med, hvis han ville se det. Han ville gerne have bladet, og det var jo fint nok, så ville jeg købe et nyt til mig selv og få penge af ham.
Bah! Det er tilsyneladende ikke sådan at købe i fri handel - jeg har prøvet flere steder, og sidste mulighed er kiosken på banegården eller Sallings kiosk, og der kommer jeg ikke ind lige foreløbigt. Så derfor ville jeg bestille det online. Ind på Ingelises hjemmeside, klikke-klikke, og den præsenterede mig for følgende regnestykke:
Blad: 53,50
Gebyr for køb under 150,-: 35,-
Porto: 52,-
140,50 for at købe deres blad?! HELT ÆRLIGT! De må da have slugt søm.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Tuesday, January 06, 2009
... jeg ved i hvert fald ikke helt, hvad jeg skal sige.
Posted by Anne in
• Undren
• Ungerne
Permalink og kommentarer til indlægget
Sunday, January 04, 2009
Min lille familie
Vi har det godt, har vi! Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har vores udfordringer her på matriklen. Men vi gør alt, hvad vi kan, for at dyrke det gode og være ironiske over det dårlige. Ingen hensynken i ynk, hvis vi selv skal sige det.
Simon er nu 2½ år og fuld fart på ham. Manner, han er virkelig en toårig med et solidt temperament. Det er heldigvis ved at klinge lidt af, de meget dramatiske ture med at kaste sig på gulvet, jamre og ligne en Shakespeare-figur i dødskamp bliver lidt trættende i det lange løb – men det skal alle børn vist igennem. Han er dygtig dreng, der elsker at lege og læse bøger, og der er tid til kram ind i mellem også. Han er stadig lidt tynd, og han går stadig lidt usikkert, men ellers holder han sig stadig rimeligt fri af alverdens sygdomme.
Pelle kom i en anden børnehave før sommerferien, og det var nok årets bedste beslutning. Han har det rigtig, rigtig godt i den nye – manner, vi har mange gange måttet fælde en tåre af glæde. De bruger hans støttetimer på ham, de gør så meget godt for ham, og han har udviklet sig helt vildt. Herhjemme har han det også meget bedre end for et år siden. Pelle og Simon har glæde af hinanden nu, for nu kan de lege sammen. Hans officielle udredning på børnepsykiatrisk er gået i gang her i december, så det bliver interessant at se, hvad de finder af detaljer.
Jesper er blevet flyttet fra TDC til CSC, men han laver stadig nogenlunde det samme. Han har været rigtigt i ilden her i efteråret, fordi han har passet os alle sammen uden min hjælp, fordi jeg lå brak efter operationen. Man må sige, at jeg er godt gift, for hvor er han dog dejlig. ![]()
Helbred
I februar blev jeg indstillet til operation pga. hoftedysplasi, og jeg skulle lige tabe 15 kg først. Det lykkedes, men hvor var det dog kedeligt, og jeg blev opereret i september. Det var en hård omgang, selvom det forløb som planlagt, og jeg er stadig ikke helt på toppen pga. træthed, ømme muskler og forvirrede følenerver i benet, men jeg regner da stærkt med at være oppe på beatet i løbet af foråret. Fordi jeg ikke har kunnet træne i månedsvis, har jeg fået mere ondt i ryggen, men det skal nok blive bedre!
Bolig
Ja, vi bor stadig godt i Tranbjerg, og da nybyggeriet er gået lidt i stå, har vi stadig vores gode udsigt. Der er dog stadig ting, der ikke er superoptimale. Det har vist sig, at der overhovedet ikke er plads på kontoret til at have både kontor og syrum, så jeg sidder alligevel og syr inde i stuen. Så nu vil vi prøve at inddrage et hjørne af stuen til syrum – i første omgang tester vi bare løsningen uden at sætte gipsvægge op og den slags, men hvis det bliver godt, skal der en række store skabe og faste borde op, og der skal laves et hul i væggen ind til kontoret, så der bliver gennemgang. Jeg er sikker på, at det bliver rigtigt godt, selvom stuen bliver noget mindre af det. Af forbedringer har vi fået efterisoleret mellem stuen og førstesal, så der ikke er så pivkoldt og klamt ovenpå om vinteren, og det har vist hjulpet.
Arbejde
Ja, det er stadig i skobranchen og stadig godt.
Hobby
Geocaching og syning er stadig toppen! Vi har fået geocachet noget i løbet af året, og jeg glæder mig sådan til at komme ud igen. Syning har også ekskaleret, og jeg forærede mig selv en ny symaskine her sidst på året, fordi jeg synes, at jeg fortjente det oven på et noget udfordrende år. Den er toplækker, og jeg lavede adskillige julegaver i år.
Venner og familie
Love you all.
Jeg er ved at vænne mig til kun at se brormand og familie to gange om året, når de er hjemme fra udlandet. Men jeg er nu stadig træt af det. Og som enhver børnefamilie ser vi vennerne for sjældent.
Malurten i bægeret
Jeg har lyst til at stoppe kontakten til folk, der ikke forstår vores og vores families situation. Helt og aldeles. Jeg synes ikke, at jeg er sart eller overfølsom, men der er godt nok ting, jeg ikke gider at høre på. Og jeg er træt af at være træt. Jeg vil være RASK og GLAD og spring omkring som en VÅRHARE!
Hvordan gik det så med nytårsforsættene fra sidste årsopgørelse?
Ikke drikke så meget kaffe med sukker: Ja, altså, det gør jeg stadig, men jeg bruger lidt mindre sukker, og jeg er holdt op med at drikke plastickaffe med margarine (Café au Chocolat i små færdigpakkede poser indeholder en hel del hærdet vegetabilsk fedt, fandt jeg ud af), så jeg er da mere end halvt i mål.
Ikke komme så tæt på stress igen: Ja, der fejlede jeg sgu big time. Manner, jeg gik kold i starten af september. Jeg har aldrig haft det så skidt.
Ikke kun udtænke blogindlæg men også få dem skrevet: Jo, det er jeg blevet en anelse bedre til. Jeg skal dog lige udtænke, hvad jeg gør med mine syprojekt-indlæg - om jeg skal lave en separat blog til dem, hvor jeg så kan udpensle all the details, eller om jeg skal lave begrænsede indlæg her. Men en blog mere er en blog mere at opdatere.
Årets udfordringer
At blive bedre til ikke at komme så tæt på stress igen. Måske et kursus kunne være godt.
Holde min nye vægt (det bliver jeg nødt til, for jeg har endelig købt noget nyt tøj). Jeg er blevet aldeles afhængig af grøntsager, så jeg er optimist.
Blive bedre til sytekniske ting – jeg vil være bedre end ”avanceret begynder”.
Komme op i gear igen – jeg (og det er Jesper nok også!) er så træt af, at jeg altid er så træt.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Saturday, January 03, 2009
Set hos Frederikke på Hende.dk.
Tænk engang, engang i løbet af året kommer der en hjemmelavet gave dumpende. Tør du skrive en kommentar?
1. Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.
2. Jeg ved endnu ikke, hvad gaven vil være, og jeg kan ikke love, at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden nytår!
3. Det eneste, jeg beder dig om at gøre til gengæld, er, at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Thursday, December 18, 2008
Jeg kom sent hjem i går og skulle lige på toilet. Jeg sad der lidt og tænkte over tingene. Da jeg så trak ud og skulle til at tage bukser på, så jeg en skygge i toilettet, og jeg tænkte “sig mig, har jeg tabt mit tørklæde i ARGH EN ROTTE!”, da jeg opdagede, at den mørke skygge padlede alt, hvad den havde lært, for at komme op. Mens jeg stod og overvejede, hvad jeg skulle gøre, hvis den slap op, røg den med ud igen.
Jesper sov (“ingen hørte hende skrige…”), og jeg måtte nøjes med at skrive en seddel med “RING KLOAKFOLK! ROTTE!” og lægge på køkkenbordet i det vanvittige tilfælde, at jeg skulle have have glemt det, når jeg stod op. Jeg indrømmer, at det lige tog et kvarter ekstra at falde i søvn, og at jeg tog toilettet ovenpå i morges. Og at jeg har tænkt mit i løbet af dagen, hver gang jeg har set et toilet. Og at jeg spurgte kommunens rottefængerdame, om de bider i måse - og det gør de ikke. Og rottefængerdamen var ligeglad med en rotte i et toilet - det sker jævnligt, og man kunne jo bare lukke låget på toilettet efter brug. Hm… Der kommer en kloakmand på tirsdag, selvom en rotte ikke altid betyder hul i rørene - men jeg vil nu nødigt møde den igen, hvis jeg kan blive fri.
Jeg kan forstå af kommentarene på min rottemødestatus på facebook, at det er noget, som folk virkelig frygter - det forstår jeg sådan set godt. I morges, da jeg fortalte Jesper det, sagde jeg “jaja, den bed mig i det mindste ikke” - hvortil han svarede “nej, men tæt på er også slemt nok” - og så fik jeg straks kvabab igen.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Thursday, December 04, 2008
Jeg overlevede heldigvis formiddagen i fin stil. Distriktspædagogen var sådan en sød dame, der mødte en noget mere velfungerende og glad dreng, end hun havde forventet ud fra de papirer, hun havde læst. Yeah.
Og så har jeg været til læge i dag. Jeg fik taget blodprøver i sidste uge, fordi jeg ikke sådan syntes, at jeg var på toppen, og nu skal jeg jo starte på arbejde igen i næste uge, så nu var det altså tiden at holde op med at være så træt og sølle. Han sagde nærmest som det første, om jeg var begyndt at gå med burka? For mit d-vitamin-tal var så lavt, at det skrabede bunden, og det så man altså sjældent ved folk på min alder. Nåja, mumlede jeg, jeg har selvfølgelig ikke været så meget ude de seneste måneder… Så nu skal jeg have nogle stik i bagen over en periode, og så må vi se, om jeg kommer lidt op i gear igen.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
I dag begynder Pelles udredning på børnepsykiatrisk. Vi får hjemmebesøg af en distriktspædagog om en halv time. Jeg småtuder allerede. Og det er der jo ingen grund til, vi har ventet på den udredning, hun bringer næppe noget nyt til torvs, der er næppe noget, der kan skræmme os længere.
Men ... I dag er det præcis 18 måneder siden henvisningen, og vi har ventet i de 18 måneder. Nu er dagen kommet, og de sidste par dage har alle følelser, alle frustrationer og alle tårene fra de sidste 18 måneder stået i kø for at blive genoplevet, fordi den elendige udredning er så stor en milepæl. Eller, det er den måske ikke i praksis, men alligevel. At få besøg af børnepsyk (eller selv besøge) er altså også et spark i ansigtet a la “DER ER NOGET GALT I HOVEDET PÅ DIT BARN”, og vi har kun været i kontakt med dem en enkelt gang før, så på det punkt er jeg stadig lidt tyndhudet.
Så jeg ved jo godt, hvorfor jeg tuder, og hvorfor min dejlige store Pellemus lige får et ekstra kram, men jeg vil nu alligevel gerne lige sætte en prop i kanalen, inden hun kommer, for det er altså ikke særligt hensigtsmæssigt på nogen måde. Når hun skal se, hvordan Pelle fungerer, skal jeg jo ikke gøre ham forvirret ved at sidde dér og vande høns. Jeg må lige ...
Vi havde i øvrigt møde med talepædagogen i denne uge. Pelle er blevet så god til at udtale ord, at han ikke behøver talepædaogisk undervisning. Der er alle de andre ting med begreber, sprogforståelse og brug af sproget, der stadig er bagud, men han udtaler fint. For et år siden kunne talepædagogen slet ikke teste ham. Han er rykket så meget på et år. Og vi forældre fik meget ros, for han ville ikke være rykket så langt uden vores ihærdige indsats. Oh, we like!
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Sunday, November 30, 2008
Min absolutte favorit-boghandel har lukket ned for salg til Danmark! http://www.bookdepository.co.uk var lidt billigere end Amazon, og de havde gratis porto! Og de havde næsten lige så meget som Amazon. Og de var lynhurtige - vi taler om to døgn fra England, så var det her. Men det skulle ikke undre mig, om de er blevet mødt med et krav om momsregistrering i Danmark, som Amazon blev det for nogle år siden. Suk. HELT ÆRLIGT! Jeg var inde og samle julegaver sammen her for få dage siden, men jeg fik ikke lige afsluttet købet, og da jeg så ville ordne det i dag, så ... ARGHGHGHH! Mor er ikke sur, mor er SKUFFET!
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget