Wednesday, October 26, 2005
Vi har en bærbar computer, som er sådan et medarbejdertilbud. Vi fik den i januar eller så, men vi har ikke haft optimal glæde af den. Den er ellers vældig lækker, widescreen, støjsvag, hurtig, trådløst netværk og alting. Først syntes vi, at der da ikke var ret meget strøm i det batteri. Så snakkede vi med InfoCare, som står for servicen, og den var derinde et par gange (og det tog et par uger hver gang), og de kunne ikke rigtigt se, at der var noget galt. Pludseligt en dag gik det op for mig, at den var helt død hver gang, vi tog den frem, hvis vi ikke havde brugt den i nogle dage - den tabte altså strøm, når den var slukket. Så sendte vi den ind igen og vedlagde alle vores testnotater. Så skiftede de batteriet, men fandt så selv ud af, at den stadig tabte strøm. Så skiftede de motherboardet, og det løste problemet! Hurra! Glæden var stor hos dem og os, og så skulle vi jo have den hjem. Men AK OG VE, computeren forsvandt hos transportfirmaet! Inkl. taske, mus og alting. Vores historik er nu alenlang, og vi har efterhånden vores helt egen “sagsbehandler” hos InfoCare, og vi aftaler, at vi køber en ny mus og en ny taske og sender regningen, og han sender os en ny computer. STOR er begejstringen, da den nye ENDELIG kommer ind af døren. Indtil vi finder ud af, at den OGSÅ TABER STRØM! Helt præcist 25% i døgnet. Nu har transportfirmaet hentet den nye computer i dag, og det er blevet lovet, at den ryger di-rek-te på operationsbordet, når de får den ind. Vi glæder os. 
Og er glade for, at vi ikke skulle bruge den bærbare hver dag.
Friday, October 21, 2005
Luftbro! Nu! Få fingeren ud! Det er ikke til at bære, at små børn dør af kulde og stivkrampe, fordi eneste vej for nødhjælpen er på mulddyr over bjergene. Jeg har lige givet et bidrag. Der er rigelige muligheder for det: Besøg de forskellige nødhjælpsorganisationer og se nærmere på fællesindsamlingen.
Thursday, October 20, 2005
NU er jeg træt af at have kvalme! Den kan godt tage at SKRIDE! Jeg havde nær knækket mig i en hæk på vej hjem i dag. Når man så oveni har ondt i lænden. Dagen i dag er en skidt dag. Jeg er helt kvast ovenpå i går, hvor Pelle var hjemme med dårlig mave, men dælme nej, om han ville afleveres i gæstedagpleje! Han skreg, græd og gik helt i panik, da jeg ville gå (alle fire gange, hvor vi prøvede), og han klamrede sig til mig, som gjaldt det livet. Sådan har han ligegodt aldrig opført sig før, så han kom med hjem igen, det lille pus. Men i og med jeg havde det vederstyggeligt dårligt, var planen, at han skulle bestikkes med husets samling af Byggemand Bob og Teletubbies, men efter en halv video strejkede fjernsynet og ville kun vise lyd. Tilsyneladende er kablerne blevet ødelagt, fordi der er blevet flyttet på fjernsynet - jeg håber, at det bare er det. Da knægten så skulle ud og sove, og der var udsigt til afslapning, var den ene ende af babyalarmen løbet tør for strøm (for jeg idiot selv havde glemt at slukke den i går), så jeg måtte pænt sidde med åben dør (for at kunne høre P) og glo på den, mens den ladede op. Og da den så var ladet op, kunne jeg ikke sove længere. Det er også kvalmens skyld det hele! Og jeg kan IKKE ENGANG kaste mig over en spand is og en plade chokolade! Det er dælme for ringe, er det.
Wednesday, October 19, 2005
... har ikke virket før nu.
Tuesday, October 18, 2005
I går sagde jeg farvel til klumpfisken, og det var et øjeblik af overordentlig skønhed. Jeg er nu på plaster (det viste sig heldigvis, at deres pjece ikke passer - man skal kun have forbindingen på i fire dage), aldeles kløefri og kan igen bruge begge hænder til at skrive på keyboard. Det er så også nogenlunde det eneste, den venstre hånd kan lige nu, men i morgen vil den stå sin prøve: Pelle har nemlig stadig omgangssyge og har temmelig dårlig mave, så han bliver hjemme hos mig i morgen, så det er frem med latexhandsken og forsigtigheden, når der skal skiftes bleer. Og så håbe på, at knægten ikke losser mig i hånden.
Da jeg blev opereret, tog de nogle prøver af noget fortykket slimhinde, som lignede noget, der ikke skulle være der. Det skal jeg så op og have svar på om 14 dage - jeg var lige forbi [url=http://www.sundhed.dk]http://www.sundhed.dk[/url] og tjekke journaler ud - der stod, at de havde undersøgt det, men der stod ikke, hvad svaret var, så jeg må stadig vente. Men hvad, nu har jeg ventet mere end 10 år på et eventuelt svar på, hvad mine hænder fejler, så 14 dage fra eller til kan vel i virkeligheden være aldeles ligegyldigt. Eller hvad?
Og så skal vi til lillemøv-scanning på tirsdag - det glæder jeg mig til. Og så er jeg to gange i dag blevet mindet om, hvor dejlig en mand jeg har, og hvor glad jeg er for ham - så er man da godt gift, er man ikke?
Saturday, October 15, 2005
Så, torsdag fik jeg så håndfladen snittet op og syet med syv sting - og blev beriget med en klumpfisk, der ikke viger fra min side. Det ser lidt drabeligt ud, men den gør heldigvis ikke nævneværdigt ondt, hvis jeg lige husker at holde den i ro over hjertehøjde. Nåja, og så et par panodiler ind i mellem
Og min søde mand er i færd med at bage en kage, vi skal have med i aften til spilleaften - jeg kan jo ingenting i den retning. Det er lidt hårdt ved tålmodigheden at være håndicappet, det indrømmer jeg på stedet.
Sunday, October 09, 2005
Jeg læste et jobopslag i avisen i dag - et firma søgte en HR-assistent. Der var så oplistet en række klassiske og interessante HR-assistent-opgaver, og engelsk var koncernsprog. De skrev så, at man af profil f.eks. kunne være “korrespondent, evt. med en HD (O) som supplement”. En korrespondent?! Hvorfor ikke en landmåler? Enten er det job helt vildt oversolgt, så man i virkeligheden mest er korrespondent, eller også er chefen selv korrespondent. Jeg ser ingen mening.
Wednesday, October 05, 2005
Nå, det er the never ending story om min ÅNDSsvage langefinger på venstre hånd, der her fortsætter. Jeg blev opereret i maj, og det er ikke blevet helt godt - fingeren og hånden gør ondt, fingeren krummer sig sammen, når jeg holder om noget (f.eks. et bilrat) og så fremdeles. Jeg var så på Århus Sygehus d. 21/9 og henvist til operation igen. Da jeg er gravid og derfor snarest kan forvente hævede led, ville både de og jeg gerne skynde os at få det ordnet, og i går kom der brev om, at jeg skal opereres allerede i næste uge. Det er jo dejligt. Altså, bortset fra, at jeg ved, hvor megabesværligt det er. Til gengæld ved jeg, at det ikke gør så ondt, som jeg frygtede sidste gang.
Det er interessant at læse om forskellene på, hvordan de vil have en til at passe på hånden efterfølgende. I Brædstrup skulle jeg have hånden i en kæmpeforbinding i fire dage, og så skulle jeg vaske såret hver dag og så bare give det et rent plaster på. Da de fire dage var gået, trængte jeg helt vildt til at få forbindingen af, så det var SÅ RART. I Århus vil de have, at man skal beholde forbindingen på i TO UGER - og ikke skifte noget som helst. Det bliver lange og kløende to uger, tror jeg. I Brædstrup fik man også en daglig hestepille mod smerterne, det gør man ikke i Århus, men de anbefaler dog, at man har nogle panodiler liggende.
Nå, det job holdt ikke så længe - eller også var det mig, der ikke holdt ret længe. I hvert fald har jeg det ikke længere. Held og lykke til den, der bliver ansat efter mig!
Page 1 of 1 pages