Wednesday, June 28, 2006
Jeg har med store, bedende øjne afleveret min stakkels PDA til min storebror, som nærmest opgav, da han så, at der skal bruges specialværktøj til at åbne den, men han overgav sig med et suk, da jeg nærmest klynkede. Bare den nu kan reddes.
Indtil dommen over den falder har jeg måttet investere, for jeg kan ikke klare mig helt uden noget til at holde styr på min fortravlede hverdag på barsel (HA!) - lige nu står mine aftaler på bagsiden af en gammel Harald Nyborg-kvittering. Og hvad kan man få af kalendere på denne tid af året? Ja, rigtigt gættet ...
... en studiekalender. Der er skoleskema, telefonkæde, ferieoversigt og en side til termins- og eksamensdatoer og -tider bagi. Good grief. Jeg mener - jeg har kæmpet i årevis for ikke længere at være studerende, og nu ender jeg med en studiekalender. Ok, jeg havde et valg, men jeg har alligevel ikke brug for min store Filofax, som med kalenderblade og hipt omslag vejer næsten et kilo. Jeg ved godt, at man for evig studerer i livets skole, men ... skoleskema? Jeg må hellere rive den side ud.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Page 1 of 1 pages