Sunday, October 22, 2006
Nu er det vist tiden for en lille status på afkommet.
Simon er nu 5½ måned og bliver ikke mindre grinebidder og fjalet, som dagene går. Det er altså skægt! Han tager desværre ikke på, som han skal - han har ikke taget på de sidste 1½ måned. Han vil ikke have noget som helst andet end bryst - vi har prøvet alt, tror jeg. Men nu er han på tvangsgrød, for han skal lære at spise, så han kan tage lidt på - det andet er jo en kedelig tendens. Vi har nu i 9 dage skulle give ham grød to gange om dagen, og de sidste par dage er han da holdt op med at græde ulykkeligt, så snart han så skeen - nu får Jesper en enkelt skefuld om dagen i ham. At være lille og sulten giver også nogle rigtigt trælse nætter med mange opvågninger og lange jamreture - det giver så også forældrene nogle trælse nætter. ![]()
Pelle er snart en stor dreng - den seneste måned er han rykket på mange område, og den seneste uge har vi nærmest ingen konflikter haft. Det har bare været glade Pelle hele dagen - det er godt nok dejligt. (Især i forhold til ugen inden, der var skrig og skrål!) Og hans sprog er rykket en del, hvilket tydeligt gør tingene lidt nemmere for ham.
Jaja, alt i alt er det nu ikke så ringe endda.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Page 1 of 1 pages