Thursday, November 30, 2006
http://www.pljcomputing.dk/ - oh gru, oh gru.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Tuesday, November 28, 2006
I lørdags tog jeg forskud på onsdagens glæder og fejrede mig selv med en større fest i anledning af noget med et tretal og et nul. Vi havde jukeboks, masser af mad og kage, øl, vin, sjusser og højt hår - og de dejligste mennesker i verden omkring os. ![]()
Fødselaren og hendes ægtefælle
Og ungerne!
Det var en skøn aften, men hvor var den dog kort - pludseligt var det langt over midnat. Akja. Jeg fik også gode gaver. Jeg er en heldig kartoffel!
Vi fik noget af maden fra Jysk Diner - der var mad til en hel hær. Så hvis du nogensinde skal have en masse god mad, så bestil den meksikanske og den toscanske buffet hos dem - og træk mindst 10% fra, når du skal regne ud, hvor mange kuverter, du skal bestille.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Sunday, November 19, 2006
Simon er nu blevet seks måneder - det skulle man ikke tro, når man ser på hans vægt, men jeg har besluttet ikke at bekymre mig unødigt om det. Han er begyndt at sidde med ved bordet, og det er aldeles fantastisk, synes han vist. ![]()
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Vi var på Aros i dag og se RACING CARS - The Art Dimension med min ene storebror og hans kone.
Pelle var solgt.
Og man måtte jo ikke røre ved de her fantastiske biler - det var jo næsten ikke til at bære.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Ovre hos Fatter Anders snakkede vi lige om gylp-film. Den er ret ulækker, men den slår slet ikke det, jeg kom ud i i dag: Pelle sad i sit badekar, og i et ubevogtet øjeblik (få sekunder) havde han skidt for flere dage i vandet. Så måtte han jo op, og han tudede, for han var træt og ville plaske mere, så skulle han vaskes ren, så skulle plasticbadekarret, det store badekar, legetøj, anti-glide-dimser og hvad-har-vi skures og århnejikkespildebævandpågulvet, afløbet var nær stoppet, fordi jeg jo måtte hælde noget af vandet ud af plasticbadekarret, inden jeg kunne hælde det sidste ud i toilettet, og det sad så godt fast i bunden af karret, at det ikke kunne rystes ud i toilettet, og ... årh, der var bare bæ over DET HELE! Og der stank i hele huset. Det behøver han IKKE at gøre igen lige foreløbigt.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Wednesday, November 15, 2006
Ja, meget sker der ikke her, det må jeg indrømme - men jeg vinder ikke flere brødkurve eller andet spændende. Tiden nærmer sig for min grandiøse fødselsdagsfest - den løber af stablen på næste lørdag. Jeg glæder mig helt vildt, altså! Det bliver fantastisk, gør det.
Jeg går jo til syning her om onsdagen, og det er virkelig fantastisk at være afsted og lave noget helt andet og slet ikke bekymre sig om hverken børn eller vasketøj. Selvom det egentlig ikke var noget specielt vellykket aften i dag (hvad mit nuværende syprojekt angår), så kan jeg alligevel hjem i højt humør. Jeg går sammen med min veninde Lene, og vi har snakket om, at vi nok ikke kan gå næste sæson, for der er vi (forhåbentligt) blevet arbejdsramt og dermed lidt mere udfordrede på tid - men hurra, der findes syhold for sådan nogle som os! Der findes nemlig hold, hvor man går hver anden uge i stedet for hver uge, og det er jo straks lidt mere spiseligt. Jeg har fået lov af Jesper.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Monday, November 06, 2006
Jeg deltog for nogle uger siden i en konkurrence - jeg skulle skrive på en kupon, hvorfor det lige netop var mig, der skulle vinde en bagemaskine. Jeg lagde al hjerte og kvide i at formulere det på maks. 25 ord, puttede den i en kuvert med frimærke og sendte den, for det skulle man. Alene denne retroprægede fremgangsmåde burde give et forspring - hvor mange gider at gøre så meget ud af noget som helst i vore dage? Nå, men her forleden fik jeg så et brev - jeg havde sørme vundet en af præmierne! En af 6.-100. præmierne, så ingen bagemaskine til mig. Næh, det var meget bedre:
En fold-selv-Finax-brødkurv - jeg er tårekvalt af begejstring. I næste uge kan jeg så binde sløjferne op og vende den, så den er rød indvendigt.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Thursday, November 02, 2006
... så kunne det være værre. Bror Jesper er nu mere eller mindre på pladsi Ukraine, hvor han har fundet et lækkert sted at bo i nærheden af arbejde og skole.
Han var også væk i lang tid ad gangen for 10-12 år siden. Dengang kunne vi ikke engang sende ham en email, men vi kunne da ringe, selvom den ikke gik igennem hver gang. Nu dukker han op på Messenger med mellemrum - indtil videre har han kun et modem, men vi kan da lige chatte, og vi kan lige snakke sammen på Skype, og vi kan liiige ... ja, det bliver godt nok nemmere end dengang. Det er jeg glad for.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Wednesday, November 01, 2006
Jeg mødte et par med en lille baby i barnevogn og sagde “Hvis I skal have nummer to snart, så sørg for at købe et søskendesæde, for det er svært at slæbe et skrigende barn hjem, mens man kører med en barnevogn også”, hvorefter jeg fortsatte hen til skrigende Pelle, der lå på vejen og ikke selv ville gå.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Page 1 of 1 pages