Saturday, December 30, 2006

Jeg kan selv så godt lide at læse andre bloggeres opsummeringer og årsopgørelser, det er faktisk næsten som at få et julebrev, så her er min egen.

Familie
Ja, tre blev jo til fire, da jeg fødte Simon 12. maj. Det var i øvrigt en rigtig god oplevelse, og jeg var fandme sej til at føde.   Pelle har efterhånden vænnet sig til at være storebror, mener vi, og han indregner helt klart Simon i familien. Han kan godt blive lidt jaloux, men det kan vi godt håndtere, så vi har ikke de store kriser. Jeg er stadig lykkeligt og godt gift, han er godt nok dejlig, ham min søde mand.

Bolig
2006 blev året, hvor vi købte og solgte - og endnu ikke er flyttet. Mine evige ture forbi http://www.boligsiden.dk blev pludseligt meget konkrete, da vi faldt over rækkehuset på Skovgårdsvænget. En tur i banken og en vurdering af vores eget var der ikke langt fra tanke til handling - det kunne godt lade sig gøre, og vi flytter ind om et par måneder. Det bliver så dejligt. Mange ved, at jeg er den store samler, der helst ikke smider noget ud, men jeg planlægger faktisk en større omgang - og Jesper mener ligefrem, at han glæder sig til at køre læs efter læs på lossepladsen! I hvert fald har jeg læst flere Feng Shui-bøger, og jeg er nu overbevist - og jeg skal nok blive mere overbevist om, at jeg ikke dør af at smide ting ud.

Arbejde
Nej, det er det ikke blevet til ret meget af. Jeg blev ret tidligt i graviditeten sygemeldt pga. bækkenproblemer, og nu er jeg jo på barsel. Jeg har søgt nogle jobs, men dem gav de til nogle andre. Job vil jeg gerne have, men jeg vil ikke være en mor, der kører tidligt og kommer sent hjem hver dag. Gad vide, hvordan jeg får det til at hænge sammen.

Venner
Der er bekendte, vi har fået tættere på, så de vist egentlig er venner nu, og der er venner, som vi ser sjældnere nu, men som ikke er mindre venner af den grund, alle har bare så travlt. Man skal være ude i god tid med konkrete invitationer, tror jeg. Efter i mine yngre dage at have mig lidt fattig på venner, føler jeg mig nu rig og lykkelig i den retning, og jeg har som voksen fået rigtige veninder. Det er godt nok en dejlig fornemmelse! Måtte det fortsætte for altid.

Familie
Dele af familien kunne godt bruge lidt mere held og lykke, og andre dele af den drager ud for at finde den - eller noget. Min bror Jesper drager om et par døgn afsted til Kiev i Ukraine med hele familie for at prøve at bo og arbejde der. Det er ikke fremmed for nogen af dem, i princippet, han har prøvet at arbejde i Ukraine det før og endte med at tage sin kone med hjem, men jeg synes nu alligevel at der er lidt langt derned - heldigvis er der Messenger, Skype og bedre email end for 10 år siden.

Mig-mig
Ja, jeg er jo blevet 30 - men det gjorde nu ikke spor ondt. Ah, ok, jeg fik et par vabler på fødderne, da vi holdt fest. Til gengæld kom jeg til at føle mig gammel, da det gik op for mig og resten af verden, at mine knogler er i fra starten og i særdeleshed efter to graviditeter ikke sidder helt, som de skal. Mit nytårsforsæt er helt klart at få rettet op på det!

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Der er INTET formildende over tandfrembrud hos små børn. INTET! Hvorfor i alverden skal det gøre så dælens nas på de kære små, og hvorfor følges det ofte af hoste og snot? Simon (og dermed hans forældre) er hårdt plaget i disse dage. Og tanden er stadig kun en meget øm bule i gummen. Der er lang vej endnu, er jeg bange for. Panodil og Dolodent hjælper ingenting. Gah.

Bortset fra det havde vi en fin jul, men jeg må sige, at jeg aldrig gør det igen. Mange mennesker, to hunde (der væltede juletræet, da de kom op at slås) og mange-mange gaver på for lidt plads. Og så først gaver, da vi havde spist - Pelle kunne slet ikke forstå, at alle gaverne ikke var til ham(!), så vi brugte resten af aftenen på at brandslukke hans frustrerede, hysteriske anfald. Vi bliver nødt til at gøre noget andet næste gang, for det gør jeg bare ikke igen. Nå, første juledag drog vi af til svigermekanikken og blev der til dagen efter, og så HJEM til egne senge, ikke mere bilkørsel og fred og ro. Pelle havde lidt feber i julen, jeg havde ondt i bagen som bare pokker, så nogle fridage var tiltrængte.   Og I GUDER, hvor skal man have meget med sig rundt - indrømmet, vi kunne måske klare os uden dyner og så låne os frem, men jeg kan altså så godt lide min egen dyne. Men vi er glade for vores tagboks, når vi sådan skal afsted!

I morgen kommer tre mand og to børn til nytårsaften - det bliver fredeligt og rart, er jeg sikker på.

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget