Wednesday, February 28, 2007

Update på blind gravko

Nå, vores trofaste Skoda fik ikke lov at overleve - værkstedet ringede i morges. Den skulle repareres for 40.000,- - det er godt nok mange penge, og det kunne den altså ikke bære. Vi ved ikke, hvad vi får for den af taksatoren, men det finder vi ud af i næste uge.

Nå, men så var der jo ikke noget, der hed lånebil eller fire ugers reparationstid, så vi kastede os ud i at finde en anden bil. Vi skulle bare have en mage til den gamle - den kørte fint, så hvorfor lave om på det. grin  Der var så en i Kibæk syd for Herning, og min far meldte sig til at køre derud, så for en god time siden kom Pelle og jeg hjem med vores nye bil. Der behøver ikke altid at være langt fra tanke til handling… grin

image image

Skoda Felicia 1,6 LX Combi fra 1997 - og endelig-endelig er jeg sluppet for en rød bil. Intet er så godt, at det ikke er godt for noget. Den kører glimrende, og det kan vel ikke bare så længe, før hørmen af luft"friskeren” er ude af bilen.

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Monday, February 26, 2007

Gravko

image

Jesper var på vej til mekaniker for at få repareret vinduesviskeren. Jesper ser gravko. Jesper holder tilbage for gravko. Gravko ser ikke Jesper. Jesper bliver påkørt af gravko.

Ham i gravkoen har påtaget sig al skyld, og det blev så Falck, der kunne trække den til mekanikeren. Jeg kunne så ringe og sige “ja, vi er på vej, men det er ikke længere bare viskermotoren, der skal kigges på ...”. Det er åbentbart meget besværligt at have med at gøre, når vi ikke har en kaskoforsikring, og skadevolders arbejdsgiver bliver ved med at sige, at det skal vi snakke med vores eget forsikringsselskab om, men de kan intet gøre, når vi ikke har en kaskoforsikring.

Fronten er blevet trykket, kølerhjelmen er ødelagt, og forruden er smadret. Det var altså lidt for tæt på Jespers hoved, synes jeg!

Nå, men nu er vi så billøse, i hvert fald indtil vi finder ud af, om de vil give os en lånebil (for det vil vi godt nok ikke selv betale), vi får bilen tilbage, eller de totalskader den. Det sidste tvivler jeg dog på, men under alle omstædigheder kan det jo trække ud i dagevis. ARGH!

Nå, men det bedste af det hele er jo, at Jesper ikke kom noget til.

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Saturday, February 24, 2007

Det er så hvidt deruuuuuude

I dag måtte vi overgive os her på vejen. Vi bor på en lille, privat vej, som ikke bliver ryddet for sne. Den er ikke asfalteret, og en af fjernvarmehovedledningerne går under den, så som regel er det ikke noget problem - varmen i vejen fjerner hurtigt sneen. Men i dag måtte vi altså overgive os og bestille noget rydning. Det kom meget hurtigt, så nu kan vi komme ud i morgen, når vi skal nordenfjords.

Det har i vor tid ikke været nødvendigt at få ryddet sne. Vi har boet her i syv år, seks måneder og ni dage. Vi flytter om to uger. Det er da lidt ironisk. grin

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Friday, February 23, 2007

Undtagelsestilstand indledt

... men det har (næsten) ikke noget med sne at gøre. Vi er begyndt at pakke.

image

Vi skulle have haft leveret 50 flyttekasser i dag, men måske kommer de i morgen. Vi skulle have gæst i aften - han er sneet inde. I morgen skal jeg til Helmig-koncert i Horsens med en flok tøser - når vejen og bilen at tø så meget, at jeg kan komme ud? Vi skal nordenfjords til fødselsdag på søndag, og de er sneet så meget inde, at selv gravkoen har opgivet.

Sing along: Tøvejr, tøvejr, kom denne vej ... grin

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Tuesday, February 20, 2007

Mit eksotisk orienterede barn

I dagplejen i dag havde de siddet og læst i en bog om dyr - et stort hit hos Pelle. Da de nåede til svanen, insisterede Pelle på, at det var en flamingo.

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Wednesday, February 14, 2007

En af Pelles favoritsange

CD’en Sigurds Bjørnetime vol. 3 - CD er en storfavorit herhjemme. Vi hører den hver eneste dag. Den bedste sang er “Fru Knudsen i bussen” - og den taler Pelle meget om. Her i går lagde jeg mærke til, at han ikke får sagt n’et i “Knudsen”.

Det er faktisk ret morsomt.

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

BlogTjek 07

Se til venstre - og besvar spørgeskemaet, hvis du har lyst. grin

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Wednesday, February 07, 2007

Hvad er det egentlig, vi skal bruge de pas til?

... blev der spurgt i kommentaren til sidste indlæg. Jo, vi skal ud at rejse!

Vi skal til Kiev i anledning af min fars runde fødselsdag - så tager vi (mine forældre, min ene storebror og hans kone og så os fire) ned og besøger min anden storebror, der er flyttet derned med familien. Vi tager afsted en fredag og kommer hjem igen tirsdag. Der er direkte fly fra Hamborg, så der kører vi ned. Vi har ikke været sådan ud at rejse med børn før, men det bliver næppe noget problem, for vi er seks voksne og to børn både ud og hjem. Det er over ti år siden, jeg sidst var i Kiev, så jeg synes jo, at det lyder helt vildt, når de siger, at de tog i Metro og handle på vej hjem fra bowling. Sådan var det ikke 90’erne, det er helt sikkert. grin 

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Monday, February 05, 2007

PASBIILLEDER!

HVEM i alverden er den IDIOT, der har fundet på, at børn skal have pas! Vedkommende har vist ikke selv prøvet at tage et billede af dem efter de nye regler for pasbilleder. Vi var hos en fotohandler i dag og prøve at få tage billede af Pelle. Vi måtte gå med uforrettet sag, det ville den lille stædige kamel godt nok ikke stå model til. Så nu har jeg selv været i gang med at retouchere baggrund væk fra et af vores egne billeder. Simon er svær at få et billede af, hvor han ikke griner, så der har jeg også været i gang. Gad vide, om de her to går an?


image  image

Så mangler vi bare mig. Jeg regner dog ikke med, at det skulle give helt så store udfordringer…

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Thursday, February 01, 2007

Godnatsang

Anne: Nu sover tante, den gamle struds ...
Pelle: ... og en emu.

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Page 1 of 1 pages

Powered by ExpressionEngine