Thursday, June 21, 2007
Jeg besluttede tidligt ikke at oversvømme min blog med alle mine tanker og kvaler omkring Pelles autisme, men måske jeg har været lige lidt for tavs på det punkt, når der ligefrem bliver spurgt om det. 
Det er nu snart to måneder siden, at vi fik beskeden, og vi er blevet meget klogere siden. Vi forstår ham bedre, og det giver meget færre kriser, og når de kommer, kan vi som regel korte dem af. Hvis han ikke kommer, når vi kalder et par gange, hjælper det ikke at kalde igen eller råbe højere, så skal vi ind og hente ham. Vi ser mønstre i hans adfærd, og vi bliver bedre til at afkode det. Fordi vi forstår ham bedre, har han det bedre - der er ikke en dag, uden at vi har grint sammen, og det er da en gave. Han lærer også ind i mellem nye ord (udover slamsugerbetonkanon og lignende) og udtryk, og han kan efterhånden enkelte lange sætninger.
I fredags kom der mail fra rette vedkommende, og vi fik en liste over de børnehaver i nærområdet, der har ledige H-pladser. I næste uge får vi besøgt de sidste, og så skal vi vælge, hvor han skal gå, og så kan han starte - det er da imponerende, at der sådan er ledige pladser i Århus kommune. Vi klager ikke! Så mangler vi “bare” at finde det rigtige sted - lige pludseligt bliver legepladsens størrelse inderligt ligegyldigt.
Trampolinen er stadig et hit. En rigtig og (og selvopfunden) leg er at hoppe, mens ens sko ligger på trampolinen - og så hopper de jo med. Det er SÅ skægt, mener Pelle.
Tuesday, June 19, 2007
... have ros. Der skal helst være nogen, udover en selv og den anden forælder, der siger noget pænt om ens forældrekompetence. I vores vuggestue skal ungerne have madpakke med, og jeg gør en indsats for at smøre Simon to gode madpakker. Han får to forskellige madder, nogle grøntsager (kogte gulerødder, avocado og den slags) og nogle gange små frikadeller med til frokost, og jeg bager små boller og skærer frugt til ham til eftermiddagsmadpakken. Han spiser godt, og i reglen har han spist rub og stub.
Forleden, da jeg hentede ham, sagde pædagogen så, at “han har spist hele sin gode madpakke i dag”. Det blev jeg altså glad for, at hun sagde.
Sunday, June 17, 2007
For en måned siden bestilte jeg en Roomba (robotstøvsuger) hos Sug.dk. Den kom et par dage efter, men den var desværre defekt. Jeg aftalte med dem, at jeg returnerede den, og så ville de sende en ny. De modtog den et par dage efter, og ... der skete ingenting. En uge efter rykkede jeg. Ingenting. To uger efter rykkede jeg. Tre uger efter rykkede jeg. Ingenting. Fire uger efter rykkede jeg. De havde altid telefonsvarer på, så jeg kunne slet ikke komme i kontakt med dem.
Til sidst lavede jeg en aftale med min bankrådgiver om at komme ned i banken og udfylde en erklæring om uberettiget træk fra min konto - handlen var jo ikke afsluttet tilfredsstillende inden for rimelig tid. Jeg skrev så en mail til Sug.dk, at nu ville jeg tage i banken i morgen og udfylde den erklæring, men at vi også kunne ophæve handlen, mod at jeg fik alle penge inkl. porto tilbage, og så fik de mit kontonummer. En halv time senere kom der en mail om, at pengene var på - og pengene kom skam også. Men hvad i alverden ligner det at beholde mine penge og spilde min tid på den måde uden en eneste forklaring? Og Sug.dk er de samme som Guleroden.dk, så man skulle da tro, at de forstod sig bare lidt på seriøsitet. Da jeg fortalte historien til en, jeg kender, kunne hun fortælle endnu værre historier om samme firma.
Nå, men så bestilte jeg en Roomba fra http://www.stoevsuger-shop.dk/, og den kom to dage efter, og den virker.
Ja, hvorfor skulle jeg mon pludseligt bruge en bagemaskine? Jo, det kommer sig af, at min bror og familie i Kiev har store problemer med at finde ordentligt brød uden at køre langt og købe det dyrt. De kan ikke lave det selv, fordi deres ovn ikke virker ordentligt. Af uransagelig årsager bliver brødet dernede tørt et par timer efter, man har købt det, og det er SÅ irriterende. Jeg har så længe pønset på, at de skulle have en bagemaskine, men problemet er jo at få den derned. Jeg har endda flere gange stået i Netto og kigget på den, de havde på udsalg til 150,-, men jeg købte den jo ikke, for den skal jo også derned. Når de selv er i Danmark, skal de jo have rigeligt med i bilen eller i flyet hjem, og så kan man jo ikke belemre dem med sådan en stor kasse. Nå, men så ville skæbnen så, at min svigerinde kom til Danmark i fredags i nogle dage, og hun skulle ikke have ret meget med tilbage, så dér griber jeg jo chancen og køber dem deres julegave. Men nu er det jo ikke til at opdrive en bagemaskine på tilbud - det er klart! Det er nok en sæsonvare - grill om sommeren, bagemaskiner om vinteren. Så måtte jeg bide i det sure æble og drible i El-Giganten. Der har de så bagemaskiner - godt nok ikke særligt billige, men altså - jeg havde jo en mission. Jeg har så fået en ekspedient til at vise mig, hvor de står, og da vi kommer derned, lægger jeg mærke til prisen på hyldeforkanten. Så kigger jeg lidt på den, spørger lidt om den, og jeg beslutter så at købe den. Men pludselig er prisen steget til 120,- mere! “Hov,” siger jeg så, “det var da ikke det, den stod til?” Så kigger jeg i hans hånd - der står han lige så diskret og krøller en hyldeforkant sammen! Han mumler noget om, at det var et gammelt tilbud. Jeg tager papiret ud af hånden på ham og siger “Tak, den tager jeg med op til kassen - jeg skal jo have den til det, den stod til”, og han mumler noget uforståeligt og går sin vej. Mage til frækhed! Hvis han nu i stedet havde sagt “Ja, se, det er endda en forkert pris, den står til, den koster normal blabla, men nu får du den til den lave pris”, havde jeg da været en meget gladere kunde.
Nå, men svigerinden blev glad for bagemaskinen, og jeg skal have ringet til hende om lidt, om hun har fået den afprøvet.
Så var vi afsted i går -uden unger- på geocachingevent. Det var en rigtig god dag - vejret taget i betragtning. Vi blev gennemblødte - virkelig soaked. Jeg var kun afsted om formiddagen, for så var min regnjakke gennemblødt, selvom jeg fik en regnfrakke til låns, kunne jeg alligevel ikke komme afsted igen, da jeg endelig havde fået varmen og noget tørt tøj på. Så tog Jesper afsted med to andre, og jeg blev tilbage og sludrede med andre, der heller ikke rigtigt kunne komme afsted igen. Det øsede og pøsede hele eftermiddagen, og så klarede det godt nok op ved sekstiden, men der var middag kl. syv, og så ...
Så der er ingen billeder - for jeg turde altså ikke tage noget elektronik frem i det vejr. Men en dejlig dag var det - jeg glæder mig allerede til næste gang!
Thursday, June 14, 2007
Jeg skal bruge en bagemaskine senest på mandag. Netto har haft dem til 2-300,- for nyligt, og de dukker op her og der. Har DU set et sted, hvor sådan en er på bud? Så må du gerne lægge en kommentar.
Monday, June 11, 2007
“Dejen stilles til hævning et lunt sted i en time.”
Tuesday, June 05, 2007
Det er ikke så længe siden, at Simon faldt på ansgitet fra et trappetrin og ned på fliserne. Det var et værre blodbad, fordi læbebåndet gik midt over, og Simon skreg, og Pelle skreg, fordi Simon skreg, og jeg måtte ringe Jesper hjem, fordi det hele var ved at gå op i hat og briller. Men Simon lærte da, hvordan man kravler ned af trin, og jeg fandt ud af, hvor tandklinikken ligger. Nå, men her i fredags var den gal igen. Simon leger ved rutsjebanen…
Men hvis man så er et år gammel og får hovedet til at sidde fast mellem trinene og ikke har tid til at vente på, at moderen kommer og hjælper og derfor bare trækker til, kan man få noget i klemme. I dette tilfælde indersiden af overlæben. Man kan se resterne her…
Blod ud over det hele igen - men denne gang vidste jeg da, at tænderne ikke var involveret.
Her ser vi så staklen, efter jeg allernådigst havde fået lov at fjerne det værste.
(Jeg vil lige til mit forsvar sige, at jeg tilfældigvis havde kameraet stående ved siden af, da jeg sad med Simon, der var faldet til ro og holdt op med at bløde. 
Saturday, June 02, 2007
Sjældent har et annonceret tv-program vakt så meget furore. Tre dødsyge nyrepatienter skulle dyste om en nyre, og donoren skulle være med til at udvælge vinderen. Europa blev forARget, men man så sågar formanden for Dansk Nyreforening udtale, at han ville have gjort det samme. Og nu viser det sig, at det var fup! Det blev afsløret fredag aften under udsendelsen - det var et mediestunt for at rette fokus på manglen på donororganer.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article304651.ece
Man må sige, at det virkede. Jeg har faktisk læst på flere blogs og fora de sidste par dage, at det har fået folk til at melde sig. Man kan sige, hvad man vil, om det er etisk eller uetisk, men det har virket. Folk må gøre op med sig selv, hvad de vil støtte - og med alle de døde-børn-billeder, vi får præsenteret i forvejen, skal der nok sådan noget til.
Jeg har selv været gennem en længere overvejelse for et par år siden, om jeg skulle være organdonor - jeg kan godt se pointen i, at det må være hårdt for familien, hvis man ligger der og er hjernedød, og de så ikke kan have hånden på ens hjerte, når det holder op med at slå. Men hvis det er for svært for dem, har de jo muligheden for at sige nej - nu ved de jo i hvert fald, hvad jeg selv mener om sagen.
Page 1 of 1 pages