Tuesday, June 05, 2007
Det er ikke så længe siden, at Simon faldt på ansgitet fra et trappetrin og ned på fliserne. Det var et værre blodbad, fordi læbebåndet gik midt over, og Simon skreg, og Pelle skreg, fordi Simon skreg, og jeg måtte ringe Jesper hjem, fordi det hele var ved at gå op i hat og briller. Men Simon lærte da, hvordan man kravler ned af trin, og jeg fandt ud af, hvor tandklinikken ligger. Nå, men her i fredags var den gal igen. Simon leger ved rutsjebanen…
Men hvis man så er et år gammel og får hovedet til at sidde fast mellem trinene og ikke har tid til at vente på, at moderen kommer og hjælper og derfor bare trækker til, kan man få noget i klemme. I dette tilfælde indersiden af overlæben. Man kan se resterne her…
Blod ud over det hele igen - men denne gang vidste jeg da, at tænderne ikke var involveret.
Her ser vi så staklen, efter jeg allernådigst havde fået lov at fjerne det værste.
(Jeg vil lige til mit forsvar sige, at jeg tilfældigvis havde kameraet stående ved siden af, da jeg sad med Simon, der var faldet til ro og holdt op med at bløde.
Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget
Page 1 of 1 pages