Thursday, June 21, 2007
Jeg besluttede tidligt ikke at oversvømme min blog med alle mine tanker og kvaler omkring Pelles autisme, men måske jeg har været lige lidt for tavs på det punkt, når der ligefrem bliver spurgt om det. 
Det er nu snart to måneder siden, at vi fik beskeden, og vi er blevet meget klogere siden. Vi forstår ham bedre, og det giver meget færre kriser, og når de kommer, kan vi som regel korte dem af. Hvis han ikke kommer, når vi kalder et par gange, hjælper det ikke at kalde igen eller råbe højere, så skal vi ind og hente ham. Vi ser mønstre i hans adfærd, og vi bliver bedre til at afkode det. Fordi vi forstår ham bedre, har han det bedre - der er ikke en dag, uden at vi har grint sammen, og det er da en gave. Han lærer også ind i mellem nye ord (udover slamsugerbetonkanon og lignende) og udtryk, og han kan efterhånden enkelte lange sætninger.
I fredags kom der mail fra rette vedkommende, og vi fik en liste over de børnehaver i nærområdet, der har ledige H-pladser. I næste uge får vi besøgt de sidste, og så skal vi vælge, hvor han skal gå, og så kan han starte - det er da imponerende, at der sådan er ledige pladser i Århus kommune. Vi klager ikke! Så mangler vi “bare” at finde det rigtige sted - lige pludseligt bliver legepladsens størrelse inderligt ligegyldigt.
Trampolinen er stadig et hit. En rigtig og (og selvopfunden) leg er at hoppe, mens ens sko ligger på trampolinen - og så hopper de jo med. Det er SÅ skægt, mener Pelle.
Page 1 of 1 pages