Wednesday, October 31, 2007
Ak ja, så er det tid til folkeskolejubilæum. Jeg blev ringet op i dag. Det skal nok blive hyggeligt!
Det er alle tre klasser, der skal samles. Det er jo allerede et halvt liv siden, vi gik ud. 
Opråb: Hvis du ikke er blevet ringet op og gik ud fra Stilling skole i 1992, så smid lige en kommentar.
Tuesday, October 30, 2007
Når man sidder og surfer lidt og diverse film og lydfiler går i gang af sig selv. Uden stopknap. ARGH, FOR POKKER DA!
DET kan gøre mig rasende. Jeg vil have fred!
Sunday, October 28, 2007
Når snottet render i dagevis, bliver små næser ømme og ligefrem sårede. Her i huset har vi i de situationer en blidere tilgang til næsepudsning:
Man tager:
1) en stak skumklude af den gode og rigtigt bløde slags - Rema1000s er bløde og billige
2) en boks, et glas eller krukke med låg
Klip skumkludene i kvarte, gør dem våde og vrid dem, så de ikke drypper. Put dem i krukken, læg låg på og sæt krukken midt på bordet, hvor man ellers ville sætte kleenex-kassen. Så har man ´let fugtige og meget næsevenlige snotklude i nærheden, som ungerne ikke skriger nær så meget over, fordi de ikke kradser. Hver morgen skyller man lige krukken og vrider kludene op igen, hvis der er nogen tilbage fra dagen før, og så er de friske igen. Hvis man er sparsommelig, kan man uden problemer vaske kludene ved 60 grader og genbruge dem.
Tuesday, October 23, 2007
Vi har ferie i denne uge.
Planen for i dag: VOKSENDAG! JUHUUUU! Ungerne i institution, hvor de afhentes tidligt af mine forældre. Vi skal på geocaching fra morgenstunden og så hele dagen, og så skal vi ud og spise om aftenen, og så får vi ungerne leveret affodrede og klar til at komme i seng. Vi mangler bare at bestemme, hvor vi skal ud at spise henne? Skal det være kød? Kinesisk? Brasiliansk?
Planen for i dag, revideret: Simon er syg.
Monday, October 22, 2007
Vi har fået akvarium! I virkeligheden fik vi det for to uger siden, men så skal man fylde det med vand og planter og sten og væsker i flere farver, og så skal det stå i et par uger, inden der kommer fisk i.
Interessen for akvariet har været meget stor - selv uden fisk! Ungerne har snakket om det flere gange om dagen.
I dag har vi så været afsted og købe fisk. Vi har købt en sugemalle, to brune fisk, to brune fisk med pletter, to orange fisk, to gule fisk og en lidt større sølvblå fisk - sidstnævnte, fordi jeg gerne ville have en blå fisk. Jeg poster et billede en af dagene.
Jeg fik min far til at ringe til dem. Han er over 70, har den dybe stemme og er i øvrigt ingeniør, så han kan alle de gode ord. Han fik dem i god ro og orden til at komme forbi, vise udstyret frem, så han kunne tjekke, at det var i orden, og minsandten om ikke han fik dem til at gøre vinduerne rene! I’ll be damned!
Og så skifter vi selv sand til sommer, så der ikke er cementstøv i sandet længere. En bekymring mindre.
Sunday, October 07, 2007
For nogle uger siden fik en række af husene her i rækken vi bor i rækkehus) renoveret deres tag. Det foregik ved en afrensning og en omgang tagmaling. Da vores nabo fik renset taget, svinede det med nogle hvidligt mudret vand ind i vores have. Det stod i kaskader ind og svinede havemøbler, sandkasse og alle vores vinduer i tagetagen til. Tagene består af 30 år gammelt eternit, så ungerne har ikke været i sandkassen siden - for ingen ved, om der var asbest i det mudrede vand, som der blev fyldt i sandkassen. Jeg kan ikke få vinduerne rene.
Jeg er pissehamrende gal. Vi har slet ikke haft noget med det at gøre, og så skal jeg stå med det her.
Naboerne er ret ligeglade med sagen. Jeg prøvede at snakke med tagfolkene, da jeg mødte dem på vejen forleden, og de var ret afvisende, men de skulle da nok kigge forbi. En time senere så jeg dem så køre langsomt forbi ude på vejen, og det var så det. Men de “tror da ikke, at der var asbest i vandet”. Tror, siger du. Du skal helst ikke tro, når det drejer sig om min sandkasse, dit bøvehoved!
Eneste info, jeg har på dem, er deres reklame, hvor de opgiver to mobilnumre, som begge er taletidskort. Ikke nogen adresse, ikke noget CVR-nummer. Jeg har set en regning fra dem inde hos naboen, der står heller ikke hverken adresse eller CVR-nummer. Jeg vil gerne have en adresse, så jeg kan skrive til dem.
Jeg vil gerne have renset mine vinduer og have sandet i sandkassen skiftet. Men hvad dælen gør jeg? Nogen forslag?
Umiddelbart vil jeg tro, at de gør det sort, siden de er så hemmelighedsfulde. Jeg har heller ikke kunnet finde deres firmanavn på http://www.cvr.dk. Jeg satser på at kunne få deres adresse fra en af de andre på vejen, som angiveligt skulle have stået for kontakten til alle de andre på vejen. Men hvis de gør det sort, er de nok ret ligeglade med, hvad jeg måtte mene om mine vinduers tilstand.
Thursday, October 04, 2007
Lene (mor til Bella) og jeg er startet til syning igen! Vi går hver anden mandag, and we love it. Vi er givetvis lidt belastende - vi er frække over for læreren (jeg er i hvert fald), holdet er et begynderhold (vi er på det hold, fordi det er eneste hold, der er hver anden uge), så vi pjækker fra gennemgang af oplægning ad stof og trådning af symaskine, og vi snakker og griner højlydt. Men læreren tilgiver os det meste, hun kender os jo, og vi nyder helt vildt at komme afsted.
Mit seneste færdiggjorte projekt er en bluse til Pelle, som han nok kan passe næste år, den er alt for stor. Argh. Men lækker er den, synes jeg.
Kan nogen huske historien om Pelles sutter med piratfiskemotiv? Det rene suttesnobberi.
Her ses den sidste, inden jeg smed den ud. Den ultimativt sidste - han havde tygget den helt fra hinanden. Vi havde så nogle i samme farve, samme fabrikat, men hvor der bare var navn på i stedet for den elendige piratfisk. Men nejnej, det duede skam ikke. Vi havde et par ugers suttesorg, hvor han kunne skrige i flere timer i træk. Men nu det heldigvis ovre. Han er simpelthen holdt op med at bruge sut - fordi han er så stædig, at hvis man ikke kan få en piratfisk, så er der bare ikke nogen sut.
Jeg synes, at det er fantastisk, at jeg ikke længere skal se på den grimme sut. Måske det endda har gjort ham lidt klarere i hovedet, fordi han ikke længere skal tænke på, at han gerne vil have en sut.
Da vi gik på ferie i juli, sagde jeg “når vi kommer tilbage om to uger, så går han”. Men det gjorde han så ikke, for han kunne godt tage et par skridt, men man kom jo hurtigere frem ved at kravle. Så han har kravlet sig langt ind i efteråret, men de sidste par uger er det gået stærkt.
.JPG)
Så nu går han! Glad og gerne. Jeg tror, at motivationen var, at det var svært at kravle med legetøj i hånden - så må man jo op og gå!
Vi har besluttet, at vi vil satse på ABA-behandling til Pelle. Det er helt sikkert noget, vi skal kæmpe for, og det kommer nok til at koste os en formue. Men altså, sådan må det være. Indtil videre skal vi prøve at få en diagnose på ham så hurtigt som muligt, for det skal vi bruge til en ansøgning, og det er sin sag i Århus, hvor ventetiden er 1½ år fra nu. Vi arbejder nu på at få lov at komme til et andet sted i Danmark, hvor der er kortere ventetid, men vi ved ikke, om det kan lade sig gøre. Mange lukkede døre giver grå hår.
Men Pelle har det godt for tiden. Det er dejligt. Han er blevet en anelse mere opmærksom, og han har lidt færre kriser. Ind i mellem er han helt skarp. Det er sgu dejligt. We like.
Vi har købt sådan et børnekeyboard til Pelle. Det er meget populært. Comfy hedder det. Simon er også meget begejstret for det, så de slåsser bogstaveligt talt om det. Ak og ve.
Her sidder de dog i salomonisk samdrægtighed.
Page 1 of 1 pages