Thursday, October 04, 2007

Syræs

Lene (mor til Bella) og jeg er startet til syning igen! Vi går hver anden mandag, and we love it. Vi er givetvis lidt belastende - vi er frække over for læreren (jeg er i hvert fald), holdet er et begynderhold (vi er på det hold, fordi det er eneste hold, der er hver anden uge), så vi pjækker fra gennemgang af oplægning ad stof og trådning af symaskine, og vi snakker og griner højlydt. Men læreren tilgiver os det meste, hun kender os jo, og vi nyder helt vildt at komme afsted.

Mit seneste færdiggjorte projekt er en bluse til Pelle, som han nok kan passe næste år, den er alt for stor. Argh. Men lækker er den, synes jeg.

image

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Pelles sut

Kan nogen huske historien om Pelles sutter med piratfiskemotiv? Det rene suttesnobberi.

image

Her ses den sidste, inden jeg smed den ud. Den ultimativt sidste - han havde tygget den helt fra hinanden. Vi havde så nogle i samme farve, samme fabrikat, men hvor der bare var navn på i stedet for den elendige piratfisk. Men nejnej, det duede skam ikke. Vi havde et par ugers suttesorg, hvor han kunne skrige i flere timer i træk. Men nu det heldigvis ovre. Han er simpelthen holdt op med at bruge sut - fordi han er så stædig, at hvis man ikke kan få en piratfisk, så er der bare ikke nogen sut.

Jeg synes, at det er fantastisk, at jeg ikke længere skal se på den grimme sut. Måske det endda har gjort ham lidt klarere i hovedet, fordi han ikke længere skal tænke på, at han gerne vil have en sut.

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Simon GÅR!

Da vi gik på ferie i juli, sagde jeg “når vi kommer tilbage om to uger, så går han”. Men det gjorde han så ikke, for han kunne godt tage et par skridt, men man kom jo hurtigere frem ved at kravle. Så han har kravlet sig langt ind i efteråret, men de sidste par uger er det gået stærkt.

image

Så nu går han! Glad og gerne. Jeg tror, at motivationen var, at det var svært at kravle med legetøj i hånden - så må man jo op og gå!

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

En hurtig om Pelle

Vi har besluttet, at vi vil satse på ABA-behandling til Pelle. Det er helt sikkert noget, vi skal kæmpe for, og det kommer nok til at koste os en formue. Men altså, sådan må det være. Indtil videre skal vi prøve at få en diagnose på ham så hurtigt som muligt, for det skal vi bruge til en ansøgning, og det er sin sag i Århus, hvor ventetiden er 1½ år fra nu. Vi arbejder nu på at få lov at komme til et andet sted i Danmark, hvor der er kortere ventetid, men vi ved ikke, om det kan lade sig gøre. Mange lukkede døre giver grå hår.

Men Pelle har det godt for tiden. Det er dejligt. Han er blevet en anelse mere opmærksom, og han har lidt færre kriser. Ind i mellem er han helt skarp. Det er sgu dejligt. We like. grin

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Computernørder

Vi har købt sådan et børnekeyboard til Pelle. Det er meget populært. Comfy hedder det. Simon er også meget begejstret for det, så de slåsser bogstaveligt talt om det. Ak og ve. grin

image

Her sidder de dog i salomonisk samdrægtighed. grin

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Page 1 of 1 pages

Powered by ExpressionEngine