Sunday, November 25, 2007
Vi er nu vel hjemme fra året geocacher-juleevent. Det var i nærheden af Støvring i år, og vi nåede godt nok kun otte cacher lørdag, men hele weekenden har været superhyggelig. Folk er jo så rare, så der var lutter godt selskab. Desuden var hele arrangementet i top - min eneste anke er vist, at jeg personligt ikke synes SÅ godt om melboller i suppe. 
Jeg var på hofteambulatoriet i mandags, fordi min ene hofte driller mig. Det har den gjort i årevis, men jeg har altid fået at vide, at jeg jo bare kunne se at tabe mig lidt. Men nu har jeg jo gået til styrketræning i over et halvt år, og det er ikke væk endnu, så afsted med mig. Vi tager lige et udpluk af samtalen:
Læge: Fortæl med egne ord, hvorfor du er her.
Anne: Bla bla ondt i hoften bla bla træning, ortopæd og kiropraktor siger, at jeg er
i gråzonen for dysplasi bla bla
Læge: Du er IKKE i gråzonen
Anne: (når at tænke YES!)
Læge: Du HAR helt sikkert dysplasi
Det var virkelig som en dårlig film. Hoftedysplasi er, når hofteskålen ikke dækker den runde knogle i lårbensknoglen. Det er i øvrigt medfødt, så hvis folk ikke havde haft så travlt med min bags bredde, var det nok blevet opdaget lidt før.
Lægen prøver med en blokade først, måske det kan fixe det, ellers er det under kniven. Jeg har tid til blokade 30. april næste år, men jeg vil prøve at blive skrevet op til operation med det samme (der er længere ventetid), for jeg kan mærke, at en blokade næppe vil være nok. I øvrigt har jeg dårlige erfaringer med blokade - det var sådan en, der var skyld i, at jeg skulle have min fuckfinger operereret anden gang og endnu engang havde en klumpfisk ved min side. Jeg fik nemlig lagt en blokade inden første operation, som gav en “ekstra” springfinger, som de ikke opdagede ved første operation, og så måtte jeg under kniven igen.
Hofteoperationen foregår ved, at man (bemærk ordvalget) mejsler hofteskålen af, drejer den og skruer den på igen. Tre måneder sygemelding, to måneder på krykker (mig på krykker med mine hænder?) og badebænk og tåvasker og morfin og hvad har vi. Men det varer
nogle måneder, før det eventuelt bliver aktuelt. Og måske skal jeg også tabe mig noget mere, før de overhovedet vil operere mig. Men så har jeg da tid til at blive i endnu
bedre muskel-tilstand, så reconvalseringsperioden bliver kortere.
Problemet med dysplasi er, at man har noget højere risiko for slidgigt. Og man kan ikke vente og se, om det går galt, for man skal opereres inden, man får slidgigt. Og eftersom de fleste får det konstateret inden 30 år, har jeg måske ikke så lang tid at løbe på endnu.
Jeg kan varmt anbefale videoerne på [url=http://www.ganz.dk]http://www.ganz.dk[/url] - især er den med boremaskinen lige i øjet!
Thursday, November 22, 2007
Jespers kaninskindshat lå på et bord. Simon kom forbi og aede den. Jesper sagde “Ja, det er en hat”, hvortil Simon svarer MIAV og giver den et kys.
Nu får altså både akvariet og kaninskindshatte kys af Simon. Og ikke andre. Vi føler os naturligvis højt værdsat.
Friday, November 16, 2007
... ikke lykkedes mig at se et eneste afsnit af Vild med dans.
Nu har jeg så lige tændt for det lille sort-hvide analoge tv her ved computeren, så jeg lige kan se finalen. Lidt lige som at se en landskamp.
Update: Nå, det var ikke engang finalen - det var kun afsløringen af vinderen. Nå, men det er nok første gang, at en dansekonkurrence har reddet nogens liv.
Wednesday, November 14, 2007
Interessant, som det hjælper på stressniveau at tale om det. Bare det at nævne det sådan ud i lokalet, når man får den der tåbelige dårlige samvittighed. Så kan man få besked, om det er rimeligt eller ej. Efter i nogle dage at have haft en varmepude på nakken morgen og aften er hovedpinen laaaangsomt ved at lettet. Og så skal turen til massage i morgen nok også hjælpe lidt. Ting ser lidt lysere ud nu.
Tuesday, November 13, 2007
JEG ER BLEVET FASTER!
Jeg har hørt ham knirke i telefonen! Han lyder megalækker! Jeg glæder mig sådan til at se ham.
Sunday, November 11, 2007
Hvis du ikke ANER, hvem du vil stemme på, og du bor i København, så stem på hende her: Channe Bjerringgård
Hun er bedstemor til en dreng med autisme, der har stor glæde af ABA-behandling. Hun vil kæmpe for lige vilkår for familier med børn med særlige behov.
Jeg må vist indrømme, at jeg har nået min grænse. Sikke mit hoved kogte over i dag. Godt, at Pelle hurtigt glemmer, hvis han får skældud, og godt at køkkenskuffen holdt til tæsk, den fik.
Jeg har dårlig samvittighed over alt muligt. Over at sidde og læse avis søndag morgen, over at have fået lov at sove længe, over ikke at kunne holde ungernes pyller, klynken og skrigen ud, over altid at have ondt i ryggen, over ikke at gide at lave mad, og over altid at halse efter alt muligt, selvom jeg objektivt ikke har meget travlt. Ungerne har haft en træls uge, hvor de har skreget og grædt en del, og jeg tror ikke, at jeg har haft en dag de sidste tre uger, hvor skuldrene ikke har siddet fast under ørerne, og hvor jeg ikke har haft massiv hovedpine.
Men så må jeg jo sige: Snup en tudekiks, for det er sådan, det bliver. Selvom alting selvfølgelig bliver nemmere - de holder vel op med at klynke helt så meget…
Sunday, November 04, 2007
Jesper sidder og spiller et strategikrigsspil af en art.
Jesper: Årh nej, nu slog jeg alle mine mænd ihjel!
Anne: Udbrød du pest?
Gah.
Page 1 of 1 pages