Sunday, November 11, 2007
Hvis du ikke ANER, hvem du vil stemme på, og du bor i København, så stem på hende her: Channe Bjerringgård
Hun er bedstemor til en dreng med autisme, der har stor glæde af ABA-behandling. Hun vil kæmpe for lige vilkår for familier med børn med særlige behov.
Jeg må vist indrømme, at jeg har nået min grænse. Sikke mit hoved kogte over i dag. Godt, at Pelle hurtigt glemmer, hvis han får skældud, og godt at køkkenskuffen holdt til tæsk, den fik.
Jeg har dårlig samvittighed over alt muligt. Over at sidde og læse avis søndag morgen, over at have fået lov at sove længe, over ikke at kunne holde ungernes pyller, klynken og skrigen ud, over altid at have ondt i ryggen, over ikke at gide at lave mad, og over altid at halse efter alt muligt, selvom jeg objektivt ikke har meget travlt. Ungerne har haft en træls uge, hvor de har skreget og grædt en del, og jeg tror ikke, at jeg har haft en dag de sidste tre uger, hvor skuldrene ikke har siddet fast under ørerne, og hvor jeg ikke har haft massiv hovedpine.
Men så må jeg jo sige: Snup en tudekiks, for det er sådan, det bliver. Selvom alting selvfølgelig bliver nemmere - de holder vel op med at klynke helt så meget…
Page 1 of 1 pages