Saturday, January 26, 2008
Et par bukser til Pelle. Bredriflet sort fløjl foret med noget tyndt jersey og kantet med denim. Det meste er rester fra lageret - jeg var kun nødt til at købe noget jersey til foret, og det blev fra Stof og Stils 30-kroners-kasse.
Pelle er den sidste måned blevet aldeles vild med Shrek. Han kunne se den mange gange om dagen, hvis han fik lov, hvilket på den ene side er ret skidt, fordi det er en autisme-rille at se det samme igen og igen, men omvendt taler han om, hvad der sker i filmen, og han opdager mere og mere i filmen. Men om ikke andet så jeg så i Stof og Stil, at de havde stof med Shrek-motiv til 100,-/m. Jeg købte så 86 cm, fordi det lige passede med en stribe af mønsteret, og efter flere overvejelser blev det til et slumretæppe med tungt mellemfoer og klar blå bagside. Skal et slumretæppe ikke være sådan et tungt et, der tynger godt ned i sofaen? Han har en del sengetøj, så det behøvede ikke at være det, og hvis han ser mest på Shrek-motiverne i vågen tilstand, har han vel også mest fornøjelse af dem der.
Desværre er Simon også ret vild med tæppet, så det blev hurtigt bestemt, at det skulle være til dem begge to, og så må jeg se at få syet et mere, som også er til dem begge to…
Jeg synes da ellers nok, at jeg plejer at holde mandtal på fiskene, men lige pludseligt en dag lå der en noget forgangen fisk. Hm, fodrer vi dem for lidt? Eller ser sugemallen Sprutte her ikke lidt skyldig ud?
Da vi første gang havde en fisk, der døde, begyndte Sprutte at gnave på den, inden den var helt død. Jeg kunne tiltro den hvad som helst.
Thursday, January 17, 2008
Som det er læsere og lyttere bekendt, har jeg visse samarbejdsvanskeligheder med højre hofte. Jeg blev omvisiteret til privatklinik, og for to uger siden var jeg inde og få lagt en blokade (det var ikke sådan det mest behagelige, men det gik da an), og det skulle jo så helst have hjulpet. Nej, det har det så ikke. Tværtimod er hoften temmelig irriteret og holder et værre hus. Jeg ved ikke helt, om jeg skal prøve med endnu en skriftlig advarsel, eller om jeg slet og ret skal fyre den.
Saturday, January 12, 2008
Når man taget et glas vand, plopper en Treo i og drikker det, sidder der hvidt grums på glassets sider. Er det bare tablethjælpestof, eller indeholder det noget af det smertestillende?
Tuesday, January 08, 2008
Før jul blev stakkels Signe kørt ned, eller også kørte hun bilen ned, men hun kom i hvert fald ret meget til skade. Hun er nu hjemme med gangstativ og bløde futter, så da jeg skulle besøge hende i lørdags, måtte jeg hellere finde på en passende god bedring-ting.
Gamle koner med ondt i hoften sidder altid det samme sted hver dag. Derfor kommer der altid et skjold på bordet på det sted, hvor kaffekoppen altid står. Derfor var gavevalget klart.
En coaster at stille sin kaffekop på, så man ikke får skjolder på sofabordet. (Der er kun én - billedet viser den ene og den anden side…)
Der er lige kommet en bog, der hedder “Kunsten at slagte en trøje”.
Jeg har bladret lidt i den - den gennemgår alverdens seje måde at genanvende gamle sweatre til alt muligt hipt.
Jeg har ingen gamle sweatre at slagte, til gengæld har jeg mine gamle cowboyskjorter fra dengang, hvor det var moderne. Sådan en har jeg så slagtet i stedet for.
En genbrugsvest til Pelle - han ser ret sej ud i den.
Version 2.0 af den kunne måske få nogle kanter af et eller andet, jeg endnu ikke har udtænkt. Men der er også pige-muligheder i sådan en - nu er kittelkjoler jo stadig moderne, og sådan en kunne man jo snildt lave af en slagtet cowboyskjorte.
Tuesday, January 01, 2008
Vores lille familie
2007 er året, hvor Simon er gået fra at være en lille kostforagtende hostepjevs med astmatisk bronkitis og mellemørebetændelser til en rask(ere), aktiv, temperamentsfuld og charmerende lille knægt. Han startede i vuggestue 1. april og er nu allerede en af de store på stuen, hvor han vralter glad rundt og spiser verdens største madpakke hver dag. For tiden lærer han flere nye ord hver uge, og han elsker at lege. Især er han glad for at lave mad (han arbejder vist p.t. på en opskrift på næsehornssuppe) og læse bøger.
Det blev så også det år, hvor vi fik klarlagt, hvorfor Pelle længe har været lidt anderledes. Vi har nu siden slutningen af april vidst, at han har autisme, og vi er efterhånden ret gode til at håndtere det. Han har siden 1. august gået i en almindelig børnehave (med støttetimer), hvor de ved noget om autisme, og det gør ham rigtigt godt. Han er lige nu ved at blive diagnosticeret af en børnepsykiater, der mener, at der er tre ting i spil: autisme (mellemsvær grad), ADHD (opmærksomheds-forstyrrelse) og en ukendt grad af retardering. Ikke noget, vi ikke var forberedt på. Heldigvis er der masser af håb forude – han har rykket rigtigt meget siden foråret, og vi har mange gode dage. Det kunne klart være meget værre! Vi satser på ABA-behandling til ham – det skal vi forhandle med kommunen om i det nye år. Vi mener selv, at vi er realistiske og forholder os fornuftigt til det – og at vi lader være med at tale aaaalt for meget om det, hverken vi eller andre orker det. 
Men det er stadig tungt at bære.
(Og Jesper er en sej far og en god mand!)
Bolig
Ja, endelig kunne vi jo flytte i rækkehuset med al den gode plads. Her er skønt at bo. Vi kan godt mærke, at vi er flyttet lidt længere ud mod de åbne vidder – der går én bus, og man kan virkelig mærke, når det blæser. Men alt i alt er det rigtigt godt.
Arbejde
Ja, jeg fik mig jo et arbejde i år! Jeg sidder nu i et fragtfirma og er outsourcet til en skoimportør, så jeg sidder og sælger gummi-, vinter- og jagtstøvler. Det er 25 timer om ugen og ganske passende både hvad angår familie og helbred. Ikke spor akademisk, men det skal jeg nok nå engang.
Hobby
Vi får geocachet alt for lidt, men det er bare ikke nemt at passe ind, når ungerne ikke gider det. Jeg fortænker dem ikke i det, ind og ud af bilen, dårlig middagslur og alt det der. Heldigvis er det et par gange lykkedes os at komme afsted en hel dag uden unger, og det er skønt. Det skal nok lykkes igen! Vi har købt en ny GPS, så det er endnu dejligere at være afsted. Derudover er jeg stadig rigtig glad for at sy! I vores nye kontor har jeg min symaskine stående fremme, og det gør det noget nemmere liiige at tage en time ved maskinen, når man ikke først skal stille den frem og ikke mindst ikke skal bekymre sig om at rydde alting væk igen. Topnice, altså.
Venner
Ja, venner er godt nok en skøn ting. Jeg elsker jer alle sammen! Men vi kunne godt ses lidt mere.
Familie
Ah ja, jeg er jo blevet tante igen! Min ene bror har fået lille Mikkel, som godt nok er den skønneste lille knægt. Han dufter helt, som den slags små skal – og jeg bliver ikke engang skruk af det. Vi besøgte familien i Kiev (den anden bror) i foråret, så nu ved vi også, hvordan de bor.
Helbred
Ja, jeg lovede mig selv sidste år at rette op på alle de skæve knogler. Det har jeg fandme været god til! Jeg har siden det tidlige forår været til genoptræning (styrketræning) to gange om ugen, og jeg er kun udeblevet meget få gange. Resultaterne er også ok – jeg har mindre ondt, og jeg nærmer mig en fornemmelse af så små at være i form, og folk siger, at jeg har tabt mig. Alt i alt rigtigt godt – jeg lærer nok ikke at holde af det, men jeg kan sagtens holde det ud. Man har så også fundet ud af, at jeg har hoftedysplasi og springhofte, så jeg forventer at skulle opereres engang midt i det nye år. Jeg har også været lige stresset nok dette efterår – jeg skal godt nok lære at passe lidt bedre på mig selv, for dårlig samvittighed over aaaaaalting bringer ikke noget godt med sig. Men alt godt til trods er det stadig en møg-ryg, jeg har mig.
Årets udfordringer
Ikke at drikke alt for meget kaffe med sukker
Ikke komme så tæt på stress igen
Ikke kun udtænke blogindlæg, men også få dem skrevet.
Page 1 of 1 pages