Saturday, April 12, 2008

I november 2006 lejede vi en hytte til fejring af min runde fødselsdag. Et par måneder efter var depositummet ikke kommet tilbage, og jeg ringede til udlejer. Checken var for længst sendt, men den var ikke blevet hævet, så hun sendte en ny, idet vi blev enige om, at den måtte være gået tabt i posten. Den nye check kom, og alt var godt.

I går kom der så et brev fra udlejeren, hvor hun undrer sig over, at den oprindelige check var blevet hævet 16. januar 2008 - altså et mere end et år efter udstedelsen. Og hun vedlægger et girokort til indbetaling.

Det løste et mindre mysterium! For nogle måneder siden kom der nemlig en mail fra hende, der købte vores hus, hvor hun forklarede, at der var kommet en check med posten til Jesper, og uden at tænke nærmere over det, havde hun hævet den. Det var hun så kommet til at tænke over nogle uger senere, men hun kunne ikke huske, hvad det var - kun at det var “noget depositum på 500,-”. Vi kunne overhovedet ikke regne ud, hvad det kunne være, men vi tog imod pengene, så vi havde dem, hvis de skulle betales tilbage engang. Vi prøvede at kontakte hendes bank, men de ville altså ikke hjælpe, når det ikke var Jesper, der havde indløst checken, selvom det var hans check. Det var jo lidt træls, for vi kunne jo reelt ikke vide, hvad det korrekte beløb var.

Så det er lykkedes posten at komme med et brev, der var over et år gammelt, det er lykkedes husets nye ejer at overse/glemme og siden huske, at checken ikke var til hende, og det er lykkedes banken at overse, at checken ikke var til hende, OG at den var over et år for gammel.

Det er godt nok de særeste sammenfald. Som kollega Linda ville udtrykke det: “Velkommen til zonen, hvor almindelige ting ikke sker særlig tit.”

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Vi fabler jo jævnligt om, hvornår og hvordan vi får os det der sommerhus, vi godt kunne tænke os. Grunden ligger jo og kalder på et lille hus.   Det piner os (i hvert fald) mig at holde sig den oprindelige plan om at vente med noget som helst, indtil mit studielån er betalt. Der er jo LÆNGE til! Der var jo f.eks. sagaen om togvognen, som jo ikke var så nemt at bruge. Så vi snakker jævnligt om, hvordan det mon kan gøres. Der er ikke længere noget praktisk i at overtage et ældre hus fra en anden grund og så flytte det på en blokvogn, for et sommerhus skal i vore dage opføres med næsten lige så meget isolering som et helårshus. Det er nemt nok at klappe et lag mere på ydersiden med ekstra rockwool imellem, men det er svært med tag og gulv. Vi har kigget på et par muligheder, og ... nej, det går ikke. Så har vi snakket en del om en campingvogn, men det er bare heller ikke smart i regnvejr, så man kan sidde derinde og glo.

Vores nyeste idé er så at finde nogen at bygge sammen med, så hver familie ejer 50% hver. Jespers forældre har i umindelige tider haft et sommerhus med et andet hold i familien, og der har aldrig været større uenigheder. På den måde kan man holde udgifterne på et acceptabelt niveau uden at skulle være nødt til at leje ud.

Man skal jo så også være nogenlunde enige med dem, man ejer sammen med. Rygeforbud og fordeling af uger og udgifter er sikkert det nemmeste af det, men der er jo mange ting, man ikke sådan rigtigt kan nedfælde. Hvor meget må man låne ud til vennerne? Fester? Rengøringsniveau? Arbejdsweekender? Smag og behag i huset? Det gælder nok bare om at kende hinanden godt og have talt alt igennem, inden man stikker spaden i jorden.

Vi kender nogen, der gerne vil bygge os et fint og velisoleret træhus på ca. 60 kvm med soveværelse, køjerum, badeværelse, køkken, stue, entré og hems, så den samlede pris bliver lige under det, som 30 år gamle sommerhuse på samme størrelse sælges til rundt om i samme område. Det kan nok ikke gå helt galt. Hvis altså vi lige finder nogen at bygge det med.

Kender du til lignende arrangementer? Vil du fortælle din historie?

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget