Wednesday, June 04, 2008
Jeg har besluttet mig for at købe en ny cykel. Jeg skal finde en måde at træne noget mere inden operationen, og jeg kan ikke gå lange ture, begynde at løbe eller stryketræne mere, og jeg hader at svømme i koldt bassinvand, så cykling kunne være en god mulighed. Min nuværende cykel blev købt brugt for 10 år siden og hænger næsten ikke sammen mere, så den vil jeg end ikke værdige et blik i denne sammenhæng. Nu vil jeg have en ny og lækker og kadaver-venlig cykel (læs: bestemormodel) med barnestol til Simon, så jeg kan få lidt selskab på mine ture ud i det blå. Det har også en anden fordel at have Simon med: Jeg har ikke dårlig samvittighed over at efterlade Jesper i kaos med to meget aktive børn.
Men nu har jeg jo besluttet mig - og så er jeg jo SÅ SUR over, at der er LUKKET i morgen! Så skal jeg jo vente til FREDAG med at bestille den! Helt ærligt.
Nå, men jeg tror, at jeg skal have den her - en Taarnby med syv gear:
Jeg ville måske allerhelst have haft en grøn cykel, men dem er der ikke rigtigt nogen af. Og denne cykel fås i lyseblå og sort, og sort er for kedelig.
Page 1 of 1 pages