Sunday, August 31, 2008
... men her gør det ikke noget.
Jeg læser jo syblogs i lange baner. PRØV LIGE AT SE HER!
http://missceliespants.blogspot.com/2008/08/christmas-in-august.html
Lysende grøn af misundelse, mand. Uha-uha.
Friday, August 29, 2008
... var der med mellemrum nogen, der prøvede at spise muskatnødder, fordi det angiveligt skulle have en euforiserende effekt. Jeg hørte aldrig, om det virkede, mit bud er, at man opgave, inden man kom gennem den tredje, fordi det må være noooget krads at gumle sådan en.
BT og andre skriver i dag om en familie, hvor fire fik en forgiftning, fordi de havde fulgt opskriften “Verdens bedste æblekage” i det svenske blad “Matmagasinet”, hvor der i stedet for “2 knivspids muskatnød” havde stået “20 muskatnødder”. Det havde de så puttet i, og deh avde også spist det.
Ejer de mennesker ingen alarmklokker?
Først bør der ringe en under tilberedningen. Hvor meget muskatnød bruger man normalt? I snit bruger man vel et glas med fire nødder om året. Okay, så i opskriften stod altså, at man skulle bruge fem hele glas muskatnødder. Det ville vel svare til, at der stod 34 kg mel til en kage, 36 vaniljestænger pr. portion eller 4,5 kg smør til en sovs? Hallo?
Dernæst KAN det da virkelig ikke have smagt særligt godt? En bette æblekage med TYVE muskatnødder i? Hallo?
Jeg så en kommentar et sted, at de burde da have regnet fejlen ud på vej gennem rivningen af de tyve nødder, fordi det måtte have tager helt vildt lang tid. Hihi. 
Thursday, August 28, 2008
Puha, puha, jeg har været nede og vende i denne uge. Den der operation, eller snarere ugerne efter, fylder enormt meget i mit hoved. Hvordan skal Jesper klare det, hvordan skal ungerne klare det, hvordan skal jeg selv forholde mig til at have helt vildt ondt, hvordan med alt det praktiske, jeg har lister over ting, jeg gerne har villet nå og gerne vil nå, inden jeg ikke kan gå i ugevis og så fremdeles. Jeg har godt vidst siden starten af august, at det kværnede i hovedet på mig, for jeg fik problemer med at sove. Det er min stress-advarselslampe, for jeg ellers ikke problemer med at sove. Derudover har vi pludseligt fået megatravlt på arbejde, og forleden døde en rigtig sød dame, som vi har kendt i mange år, og som jeg tit tænkte på, selvom vi ikke sås så tit. Hun havde kræft, og der var meget, hun stadig gerne ville have nået. Så væltede læsset med et brag, og jeg måtte trække stikket lige et par dage. Jeg har vist hele tiden tænkt, at jeg kunne da slappe af, når jeg var blevet opereret, der ville jeg jo ikke kunne gøre andet alligevel.
Jeg har været hjemme i går og i dag, og jeg har det bedre. Helt konkret småsveder jeg ikke hele tiden, jeg kan tale i hele sætninger, jeg får ikke jag i hovedet af at blive spurgt om noget, og jeg har mindre hovedpine. Jeg tager på arbejde igen i morgen, men jeg vil prøve at holde mig til små og næsten ansvarsfrie opgaver og nyde fredagsstemningen. Men jeg passer på - jeg har fået mig en seriøs forskrækkelse, for selvom der er et langt hop fra “stresset” til “at have stress”, så kom jeg vist lige et lille hop for langt.
Sunday, August 24, 2008
I månedsvis havde jeg glædet mig til den store firmafest, der løb af stablen i lørdags. Afsted på udflugt, aktiviteter, god middag, dans til den lyse morgen og overnatning, hvis man nåede i seng. Og jeg var så glad, for jeg kunne jo lige nå det inden operationen!
Indtil for et par uger siden. Pludseligt havde jeg ikke lyst til at være væk hjemmefra det meste af en weekend. Akut hjemmefødning, skal jeg lige love for. Jeg var og er rigtig træt af det, men jeg måtte altså følge mavefornemmelsen.
Vi skulle lige ud og lufte GPS’en i dag, og vi afleverede derfor ungerne hos mine forældre ved to-tiden. Lige, da vi er på vej ud af havelågen, lyder der pludseligt et meget højt vræl fra Simon. Og han bliver ved. Og han hiver sig i øret og vræler videre. Da jeg kigger ham i øret, kan jeg se en brod. Han er simpelthen blevet stukket inde i øret af en hveps! For dælen, det må have gjort ondt! Nå, men ind i stuen, hvor min mor holdt en lommelygte, Jesper holdt Simon (i en skruestik), mens jeg skulle have et pincet helt ind i øret på ham og have den der brod pillet ud. Jeg måtte pille ørevoks ud for at kunne komme til brodden. Alt gik godt, og han fik det hurtigt bedre, men ... sikke noget.
Thursday, August 21, 2008
Ja, man skulle jo tro, at jeg var ovre den slags. Men jeg havde jo af herr professoren fået besked på at gå på skrump. Jeg har rent faktisk nået målet pånær det sidste kilo, der virkelig ikke har villet skride, så jeg var noget spændt, da jeg troppede op til kontrol hos professoren. Han sagde ... ingenting. Ingen verdens ting. På vej ud fra konsultationen sagde jeg så: “Så er det så nu, at du siger “hvor er det flot, at du har tabt dig det, jeg sagde, du skulle” - hvorefter han kigger på mig og siger “har jeg da sagt, at du skulle tabe dig?”
HAN HAVDE GLEMT DET! Her har halvdelen af mit liv det sidste halve år handlet om elendige point, og så havde han GLEMT DET?! Helt ærligt. Fair nok, at han ikke kan huske alle sine patienter, men altså...!
Men altså - jeg har mødt mine kraveben igen, og mine bukser er for store, og det er jo dejligt, men jeg vil ikke glæde mig for meget endnu. Lad os se, hvordan det ser ud, når jeg kan gå ordentligt igen sidst på året…
Sunday, August 17, 2008
Jeg har nu løst mysteriet om kaffen!
I torsdags skete der en hel del, og da jeg allersidst på eftermiddagen vader ind i Metro for at købe nogle få ting, bliver jeg busted af ung mand bag skranken, fordi jeg har min rygsæk på. Jeg har altid min rygsæk på og hader at være foruden den, men jeg må finde mig i at få udleveret en lille plsaticpose, jeg kan have min pung i. Jeg ved jo godt, at reglen er der, men lige på det tidspunkt sagde jeg nok ikke “tak for hjælpen”. Da jeg så kommer ind, kommer jeg i tanke om, hvad jeg egentlig skal have, og at jeg da skulle have haft en vogn. Men jeg er så gnaven (nogen ville sige pigesur), at jeg bande-bande ikke gider at traske ud efter en vogn. Og nu har jeg jo også lige brugt min vognmønt til garderobeskabet!
Således opmuntret trasker jeg ned til legetøjsafdelingen, hvor jeg tager de to scooter-anhængere, min mor har bedt mig købe. Så går jeg op til glasafdelingen for at kigge efter nogle bestemte glas, min svigerinde skal bruge. De glas findes så i seks størrelser eller så, og det er vist nok slet ikke dem, så jeg står og flytter lidt rundt på kasserne og ender med at tage et billede af dem og lade være med at købe nogen.
Så skal Jesper have kaffe. Jeg går op til kaffereolen og ringer til ham for at høre, hvad han skal have. Jeg finder langt om længe den rigtige pose og går (iført en scooteranhænger under hver arm, en stor pose kaffe og min pung i en lille gennemsigtig plasticpose) op til køen. Så står jeg der lidt. Så beslutter jeg at købe en pose kaffe mere, for så skal jeg da ikke afsted igen lige foreløbigt. Jeg sætter de to scooteranhængere på min plads i køen og går de 5 meter ned efter en pose mere. Da jeg komme tilbage, står der en mand og glor meget mystificeret på de to scooteranhængere der på gulvet. Han holder ikke egentlig op med at glo, da jeg indtager min plads i køen ved at samle dem op og nu stå med med en scooteranhænger og et kilo kaffe under hver arm. Nu fik han da ellers SIT mysterium opklaret.
På vej hjem var jeg helt ligeglad med, at Petro (tanken ved Metro - god værkstedshumor i navngivningsprocessen) havde benzin til 10,30 - a sku’ bar’ hjem. Da jeg så kommer hjem, kan jeg jo så udspørge Jesper om, hvorfor jeg kun skulle købe espressokaffebønner - om han havde nok af de andre? Og her kommer så hele pointen: “Nej, for jeg kan efterhånden bedst lide det, når den kun bruger espressobønner”. AHA! Lige pludseligt blev det helt legalt at foretrække ekstraktkaffen på arbejde. Det er lige før, at det var Metroturen værd at få det slået fast.
Tuesday, August 12, 2008
Nøgen mand på hotelværelse-historien giver simpelthen så mange billeder på nethinden, at det er svært ikke at græde af grin. Selvfølgelig er det en grum historie for de implicerede, ingen tvivl om det, men ...
“en såkaldt sjælevarmer” - allerede dér gik det galt for mig.
Wednesday, August 06, 2008
Jeg har ikke været på festival længe - det er fire år siden, jeg var der sidst. Eller tre? Længe siden, i hvert fald. I disse dage trækker det hårdt i en gammel festival-hest. Begge brødrene skal afsted. På arbejde skal en hel masse afsted og snakker ikke om andet. En pige, der ellers var på ferie, kom for at hente gummistøvler til at have med på festival. Alle butikkerne i Skanderborg har fyldt lagrene med gummistøvler. En af vores venner ringede i dag, om han kunne købe nogle gummistøvler til i morgen. Alle mulige på Facebook skriver ikke om andet. Der er en masse billeder af optakten og opstillingen derude på Facebook.
Åh, jammer. En dag kan jeg vel komme afsted igen?
Eneste trøst er det gudsjammerlige vejr, de lover i Skanderborg. Eneste trøst. Men det er en sølle og højst egoistisk trøst.
Saturday, August 02, 2008
I går havde vi brand her på vejen. To huse fra os væltede der pludseligt røg ud af et tagvindue. Det lyder umiddelbart langt væk, men vi bor i rækkehuse, så jeg stod foran vores hoveddør og så på en brand 10 meter væk, mens vi ventede på brandvæsenet. Det var lidt specielt.
En nabo kom og gjorde mig opmærksom på det - jeg var ikke bange, ilden skulle gennem to brandmure, før den kunne nå os, og vi kunne ikke se flammer, men vores hus kom ret hurtigt til at lugte virkelig fælt, så jeg lukkede alle vinduer og fortrak med ungerne over i en venlig genbos have, hvor vi få minutter efter kunne se en stigevogn, en vandvogn, en mandskabsvogn, en indsatsleder og en ambulance kommer pløjende ned af vores lille vej. Heldigvis var der ingen hjemme, hunden havde ikke taget skade, og branden blev hurtigt slukket. Jeg fik fat i manden i familien, og de kom ret hurtigt hjem. Hele huset er blevet sodet til, og skadeservicefirmaet slæbte ud og kørte væk i timevis. Et par timer efter branden gik jeg ned med en kande kaffe (jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre), og jeg var kun lige i huset i to minutter, og jeg lugtede langt væk. Der lugter stadig lidt herinde i huset hos os.
Så kommer det lige pludseligt tæt på, synes jeg.
Page 1 of 1 pages