Sunday, September 28, 2008
Så, en uge senere har jeg det heldigvis bedre! Jeg har nu været hjemme i to uger, og jeg har ikke taget morfinpiller i flere dage. Såret er vokset næsten sammen, så nu er jeg ovre den borende kødsårssmerte, så nu er det bare knogler og muskler, der gør ondt, og det er faktisk lidt mere overskueligt, end at det hele bare gør ondt. Jeg har sågar været ude af huset to gange i flere timer, og selvom jeg bare sad ned og blev kørt lige til døren, var det ret modigt og helt fantastisk at blive luftet lidt.
Jeg tilbringer stadig meget af tiden i min seng med den bærbare, hvor jeg stadig ser Project Runway, men lige nu sidder jeg faktisk foran min egen computer på min kontorstol, så jeg kan føle mig helt almindelige bare lige et kvarters tid. 
Jeg lægger meget store planer for, hvad jeg skal i gang med at sy, når jeg engang kommer på benene igen. Jeg bladrer kataloger, syblade og nettet igennem, og jeg har simpelthen så mange gode idéer, at det ville være et mildt mirakel, hvis jeg når bare noget af det. Men jeg har virkelig også god tid til at tænke og planlægge, det indrømmer jeg blankt.
På næste mandag starter genoptræning i varmtvandsbassin - det skal egentlig blive helt rart at få et professesionelt blik på, om det går, som det skal.
Saturday, September 20, 2008
Så, nu har jeg været hjemme en god uges tid. De første par morgener var jeg klar på at blive indlagt igen. Det er siden gået over, og jeg kan undvære den ene slags morfin, og jeg har nu kun den hurtigtvirkende tilbage, som er rigtig god, når jeg er helt færdig efter at have været i bad eller en tur hos lægen, hvilket jeg var i går for at få taget klips ud. Jeg kan stadig ikke sidde ret meget op, så jeg er bare glad for den prinsesseseng, vi har her i stuen, så jeg kanligge ned uden at skulle ovenpå, og den har jo sider, så jeg kan hive mig op.
Jeg er ikke kommet så meget i gang med at se tv endnu - Jesper har arbejdet hjemme hele ugen, så jeg havde backup, så jeg har ikke villet forstyrre ham (ud over alverdens ønsker om forplejning og rystning af dynen og jeg-har-tabt-noget-hyl om hjælp). Til gengæld fornøjer jeg mig med at se Project Runway på Youtube. Project Runway er et reality-tv-show, hvor en flok tøjdesignere konkurerer mod hinanden i forskellige udfordringer, og så bliver de så stemt hjem efterhånden. Det kører nu på femte sæson i USA, og jeg har fået set 4. sæson og følger med i 5., og så er jeg gået i gang med den australske sæson 1, der lige er slut i tv dernede. Jeg er ikke det store modedyr, men det er mig en stor fornøjelse at se dem arbejde, og se hvordan de tænker. Det kan varmt anbefales.
Alt i alt går det fremad - men man oplever sørme ikke ret meget her. :-D
Wednesday, September 17, 2008
Jeg er begyndt at kede mig. Det er jo gode tegn, at jeg har overskud til andet end at have ondt og ondt af mig selv.
Ting går langsomt fremad, men en tur ud til hoveddøren og tilbage er stadig lige lidt for langt, så aktionsradius rykker ikke for vildt endnu. Til gengæld har jeg nu færre smerter, når jeg er i hvile, og jeg kunne ikke sove i nat, så min krop er ikke længere 100% udmattet (men stadig stresset…).
Alt i alt kan man vel kalde det fremgang.
Thursday, September 11, 2008
I morgen ved middagstid bliver jeg udskrevet. Jeg er noget ambivalent omkring det. Jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem til familien, og jeg får tårer i øjnene, når jeg hører, hvordan mine små skønne knægte savner deres mor. Men det er faktisk også rart at være her med den gode service (f.eks. kan man ringe efter hjælp og kørestol, når man er ved at besvime ude på gangen, fordi man kom til at gå mere end otte meter med sine krykker), når stort set alting gør ondt. Jeg forudser hårde og intense forhandlinger med den sygeplejerske, der skal pakke medicin til mig…
Men jeg glæder mig til at komme hjem. Manner!
Wednesday, September 10, 2008
Det går op og ned, men det kan siges kort: Fremad, men av-av-av.
Jeg er nu ude på meget korte ture på krykker, men jeg er aldeles udmatttet bagefter. Jeg har lært selv at stikke mig med det blodforfortyndende, jeg skal have ugen ud, og i morgen skal vi øve trapper. Jeg glæder mig meget til at komme hjem til alle mine drenge. Det går, som det skal.
Tuesday, September 09, 2008
Operationen i går forløb som planlagt, ingen ko på isen der. Men for DÆLEN, det er noget af en omgang. Jeg var hele dagen i går om at komme nogenlunde op til overfladen igen - jeg pivfrøs, men så fik sådan en varmeblæser ind under dynen, og fire timer senere havde jeg varmen igen. Ækel kvalme, som jeg fik et skud for. Massive smerter, som jeg fik adskillige hestepiller for, og ved aftenstide kunne jeg endelig sidde halvt op i sengen og få noget mad. Jeg er aldeles mørbanket af kun at kunne ligge på ryggen. Jeg stirrer med vantro på billederne i træningsprogrammet: Løfte benet?! ARGH!
MEN der er fremgang at spore. I dag har jeg kun fået én hestepille, og jeg har været ude af sengen (ikke et ord om, at det burde jeg have været i går, vel? ) og på toilet selv. Jeg har lidt mindre ondt i dag. Jeg ligger på en tosengsstue, maden er udmærket, servicen fortrinlig og folk er flinke.
Sunday, September 07, 2008
... i hvert fald for et stykke tid. Nu har jeg en vag idé om, hvordan folk har det, inden de skal i spjældet.
Dagen er gået med at pakke taske, købe dameblade (Cosmopolitan, Alt for damerne og Eurowoman - så er jeg vist dækket ind!), lege med ungerne, rippe cd’er, så jeg har musik på min mp3-afspiller, downloade podcasts, så jeg har lidt at stene til, og så geocache med Jan og Trine og to af deres børn. En ganske passende sidste dag på benene, synes jeg.
Til gengæld ærgrer jeg mig lilla over, at jeg først for et øjeblik siden opdagede, at jeg var TRE cacher fra at nå et rundt tal, og det ville da have været mere passende, ikke? Havde jeg opdaget det kl. 19:30, var jeg naturligvis draget ud igen! Og så har jeg de sidste par dage været DRAGET mod at bestille abonnementer på alle de syblade, man nærmest kan abonnere på. Men det ville sgu da være selvpineri. Jeg håber, at jeg ret hurtigt kommer så meget på benene, at jeg kan holde ud at sy en lille smule og ikke bare genoptræne. Det ville være dejligt - bare lige et kvarter om dagen.
Nå, ‘nuff said. Vi ses på den anden side!
Friday, September 05, 2008
... kunne det DÆLME være rart, om man havde AGTindsigt i stedet for bare AKTindsigt. Kors.
Thursday, September 04, 2008
Så var det sidste dag på arbejde i dag. Jeg indrømmer, at jeg ikke var top-knaldhamrende-effektiv, men det var der vist ingen, der forventede. Jeg gav (to bradepander) kage i mandags, så det skulle heller ikke ordnes i dag. Jeg er træt af, at jeg skal være væk i efteråret - det er der, der er mest at lave, og det er der, der sker spændende ting. Jeg må sige, at jeg allerede glæder mig at komme tilbage. I det hele taget er jeg træt at at skulle ligge brak i tre måneder - jeg glæder mig allerede til jul!
Hvad angår sidste uges akutte stressanfald, har jeg langsomt fået det bedre siden weekenden. Jeg har kunnet mærke forskel fra dag til dag, og jeg er sikker på, at jeg gjorde det helt rigtige i sidste uge.
Edit: Jeg glemte helt at fortælle, at Kollega-Signe havde taget fire muffins med til os på kontoret i går - en lille farvel-muffin. Den faldt på så tørt et sted, som muffiner aldrig før er faldet. Jeg kan smage den endnu. Mummmmmms.
Page 1 of 1 pages