Thursday, September 04, 2008

Sidste dag på arbejde

Så var det sidste dag på arbejde i dag. Jeg indrømmer, at jeg ikke var top-knaldhamrende-effektiv, men det var der vist ingen, der forventede. Jeg gav (to bradepander) kage i mandags, så det skulle heller ikke ordnes i dag. Jeg er træt af, at jeg skal være væk i efteråret - det er der, der er mest at lave, og det er der, der sker spændende ting. Jeg må sige, at jeg allerede glæder mig at komme tilbage. I det hele taget er jeg træt at at skulle ligge brak i tre måneder - jeg glæder mig allerede til jul! grin

Hvad angår sidste uges akutte stressanfald, har jeg langsomt fået det bedre siden weekenden. Jeg har kunnet mærke forskel fra dag til dag, og jeg er sikker på, at jeg gjorde det helt rigtige i sidste uge.

Edit: Jeg glemte helt at fortælle, at Kollega-Signe havde taget fire muffins med til os på kontoret i går - en lille farvel-muffin. Den faldt på så tørt et sted, som muffiner aldrig før er faldet. Jeg kan smage den endnu. Mummmmmms.

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Page 1 of 1 pages

Powered by ExpressionEngine