Tuesday, October 21, 2008

Complete makeover

... af en hofte, om ikke andet. Der er flere, der har spurgt, hvad jeg egentlig har fået lavet. Nu har jeg fået fingre i røntgenbillederne, så nu kan jeg på forholdsvis ublodig vis tegne og forklare. Klar? grin

Billede 1: Før operationen
image

Her ser vi min højre hofte, som den så ud før operationen. Den lyserøde pil peger på problemet: At hofteskålen ikke dækker den runde hofteknogle godt nok.

Billede 2: To dage efter operationen
image
Her er der så gået to dage siden operationen. De tre røde pile peger de tre steder, for de mejslede hofteskålen fri, hvorefter de har drejet den og skruet den på igen. De to lange hvide streger er skruer, og de små streger er klipsene i operationsarret. Den lyserøde pil peger nu på problemet, der er blevet rettet - hofteskålen dækker nu den runde knogle bedre. Den gule pil peger på et solidt stykke knogle, der på mystisk vis allerede er væk på billede 3.

Billede 3: Seks uger efter operationen
image
Den gule pil peger på det sted, hvor der nu ikke længere er en mindre knagerække af overflødig knogle. Den lyserøde pil peger igen på problemets løsning, og den grønne pil peger på, at loftet i hofteskålen nu er helt lige. Man kan også se, at knoglerne er groet fint sammen.

Alt i alt: Ganske vellykket, patienten overlevede. grin

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Kold tyrker

Jeg var til røntgen og kontrol på sygehuset i går, og med professorens ord ser det helt perfekt ud. Jeg skal derfor begynde at lære at gå uden krykker, og jeg kunne passende begynde med at gå rundt hjemme uden. Han undrede sig til gengæld over, at jeg stadig tog så mange smertestillende.

Derfor er det en helt ny dag i dag! Dels har jeg skåret de smertestillende væsentligt ned, dels skal jeg nu lave nogle hårdere genoptræningsøvelser, og dels humper jeg rundt uden krykker - alle tre ting ville hver for sig komme til at gøre noget mere ondt, så nu tager jeg en kold tyrker og får det overstået. Derudover har jeg for første gang i seks uger været i bad uden krykker, fået kontaktlinser på igen i stedet for briller og fundet mig et par ordentligt bukser i stedet for slaskede joggingbukser.

Lad os tales ved i morgen, hvordan det går. grin

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget

Page 1 of 1 pages

Powered by ExpressionEngine