Tuesday, November 25, 2008
... at jeg har forkælet mig selv oven på et noget rodet år. Jeg har simpelthen købt mig en ny symaskine. Jeg havde sparet op til “noget” til mig selv, og pludseligt slog det mig, at det var en ny symaskine, jeg skulle have mig! Symaskinemanden hos Guldager ville gerne give mig en rigtig god pris for min gamle maskine, min mor ville gerne give mig min fødselsdagsgave på forskud, og så havde de den på supertilbud, og så overfaldt den mig og tvang mig til at tage den med hjem. Det gjorde den altså! Men vi er blevet rigtig god venner, og den kan en hel masse ting - og den kan bruge flere forskellige trykfødder (enhver god maskine har gadgets, og på en symaskine er det f.eks. trykfødder), hvilket jeg altid har ønsket mig en symaskine, der kunne. Den larmer næsten ikke, og den syr som en drøm.
Hvis det ellers siger nogen noget, er det en Brother NV-400.
Jeg er begyndt at tælle ned, jeg starter på arbejde (på nedsat tid) om mindre end to uger. Det skal blive rart at komme ud i verden igen. 
Det går rimeligt, omend ikke optimalt - jeg bruger ikke krykker mere, men jeg går heller ikke ret langt, og jeg halter stadig lidt. Og føler mig lidt gammel og temmelig træt. Jeg skal fortsætte min genoptræning i bassin frem til jul. Jeg var til træning hos kiropraktoren i dag for at se, om det kunne bære, og vi startede forsigtigt op - og hun mener, at jeg lige skal omkring lægen og have tjekket blodprocenten og så‘rn. Men jeg mangler “kun” styrke og stabilitet - et rask lille “kun”, der kan tage laaang tid. Men jeg er optimist, og jeg vil hellere starte på nedsat tid end have forlænget min sygemelding. Man skal lige over det der punkt, hvor man bliver træt af at lave noget og træt af ikke at lave noget. Når man lige kommer det punkt, så kan det kun gå fremad.
Page 1 of 1 pages