Thursday, June 25, 2009

Jeg vågnede kl. 6 i morges, da Simon stod og kaldte.

Simon: Det er varmt, mor ...
Anne: Har du det varmt, lille ven?
Simon: Du skal tørre min næse. Det er varmt, mor. [han mister allerede her tålmodigheden med mig og finde en rulle toiletpapir til mig]
Anne (lidt undrende): Ja, så kom herhen, min skat ....

... og nu var jeg så vågen nok til at se, hvad der foregik. Knægten havde det vildeste næseblod fra begge næsebor - det var blodet, der var varmt, og det løb ned ad ham. Hans bluse var sølet ind, og han havde blod i hele hovedet og op og ned af både arme og ben. Ned og ligge og slappe af, og så fik jeg ham vasket lidt, og han faldt så meget til ro, at det holdt op med at bløde. Så kunne jeg komme ind på hans værelse og rydde op - det lignende et slagtehus. Jeg gad nok vide, hvordan han kan komme så galt afsted i søvne. Børn har altså helt særlige evner…

ETA: Det skal lige indføjes, at gemalen også var del af næseblodskaos. Beklager, at jeg fik det til at lyde, som om jeg ene kvinde måtte kæmpe mod masserne.

Posted by Anne in
Permalink og kommentarer til indlægget