Thursday, March 04, 2010
“Han mener det godt” er altid en god forklaring/undskyldning, hvis nogen har sagt eller gjort noget, der kan være upassende, klodset, fornærmende eller bare tåbeligt, hvis man på nogen mulig måde kan finde et formildende element i udsagnet eller handlingen. Det har jeg tænkt en del over. Jeg skal ikke kunne afvise, at det bunder i, at jeg er lidt træt af den floskel. Jeg vil sige, at hvis den er i brug om den samme person og/eller samme handling mere end én gang, så er der ikke nogen “god mening”, for så har vedkommende ikke forstået et klap. F.eks. hvis en mand hvert år på bryllupsdagen giver sin kone en buket blomster, hun er allergisk overfor, så er der altså ikke nogen “god mening” i det, så er manden en torsk. (Og nej, det er ikke mig selv, jeg nævner, jeg er ikke allergisk. 
) - Eller giver en æske chokolade til folk, som de godt ved er på slankekur. Eller giver legetøj i mange små dele til et barn på to år, når de burde vide bedre. Mange mener tilsyneladende, at “at mene det godt” er undskyldning for ubetænksomhed, ligegyldighed og så at være helt almindelig uforskammet. Det er altså mærkeligt.
Page 1 of 1 pages