Wednesday, June 02, 2010
Drengefarver og pigefarver
Jeg er klar over, at man ikke skal præge børn for meget med sine holdninger til drengefarver og pigefarver. Men jeg synes altså godt, at Pelle kunne have valgt noget andet end LILLA, da vi var oppe og købe clogs til ham. Helt ærligt. Jeg spurgte ham, om ikke han syntes, at lilla var lidt en pigefarve. “NEJ, mor, det er en DRENGEfarve!” - og så måtte jeg jo klappe i og betale. De er godt nok ret panglilla, men knægten er glad. Jeg spurgte, om man stadig kunne få de der tingester til at sætte i hullerne til pynt, men det kan man ikke - pokkers, så havde jeg nappet et par dødningehoveder til at drengificere dem lidt. Men nej.
Page 1 of 1 pages