Friday, September 23, 2011

Jeg kender den skønneste dame, der underviser på psykologi. Hun har så et fag, hvor der er ca. 12 studerende, der udelukkende handler om autismespektrumforstyrrelser, og hun havde bedt mig komme og holde et lille oplæg om at være mor til børn med autisme. Hendes opdrag var, at jeg ikke skulle forberede noget særligt, jeg skulle bare komme og fortælle. Ja, æh, altså, den slags kan jeg ikke finde ud af, så jeg gik helt overbord og forberedte i flere dage. Der var noget bestemt, de specifikt gerne ville høre om (forøget hovedvækst), så der fandt jeg billeder og uddrag fra journalen, jeg fandt videoklip fra forskellige år, og jeg havde 26 slides. Og de fik udleveret materiale, de lige skulle skimme i pausen inden, fordi det kunne jeg slet ikke nå at få med i oplægget. Jeg havde fået 45 minutter, og vi endte på over en time - to børn over 4½ år i branchen kan åbenbart ikke koges ned til 45 minutter.

Til gengæld synes jeg, at det gik godt - de studerende virkede oprigtigt interesserede, jeg blev klappet af, og den skønne dame var begejstret - og hun blev glad, da jeg sagde, at jeg gerne ville komme igen til foråret, hvis hun ville have mig. Så nu har jeg rettet oplægget lidt til, fordi jeg glemte et par pointer, og så ligger det klar til næste år. Aaaaah, at kunne gøre gavn uden for huset - det var sgu fedt nok. Men nu ser vi, hvad de studerende selv giver af feedback i næste uge, så kan jeg jo rette lidt mere til.

Posted by Anne in
(0) Kommentarer • Permalink og kommentarer til indlægget

Saturday, September 17, 2011

Pelle fik lov at komme i skole igen i tirsdags, og det passede ham vist godt nok. Der var stor interesse om den store forbinding, og nogle af klassekammeraterne slæbte deres kammerater fra andre klasser ind for at se fingeren og høre den vilde historie.   Forbindingen må stadig ikke blive våd, så de første to dage blev han hentet, så han ikke skulel være i SFO, men åh, det var hårdt ved ham. Så torsdag lavede jeg ham en ekstra fingertut til at trække over forbindingen, og så fik han lov at blive en time, hvor der er fredeligt, fordi der er ikke ret mange endnu. Han ræsede rundt på mooncar og liggecykel uafbrudt. Da jeg hentede ham, havde han våde bukser til knæene og mudder hele vejen op i håret. Men forbindingen var tør, og han var glad.   Men hans støtte sagde, at det der med “stille og roligt”, det var altså ikke så nemt - og Pelle er absolut frygtløs.

Posted by Anne in
(2) Kommentarer • Permalink og kommentarer til indlægget

Monday, September 12, 2011

Pelle kom gevaldigt til skade i mandags. Han kørte for fuld fart på en liggecykel i SFO’en, og så kom han for tæt på et hegn - han siger, at han glemte at dreje. Han fik langefingeren på højre hånd i klemme og spidsen af fingeren inkl. negl og lidt kød blev simpelthen revet af. Så jeg tullede rundt nede i Vibycentret efter at have været til fysioterapeut, da jeg blev ringet op, at han skulle på skadestuen, fordi han var kommet til skade med fingeren, og det var lidt alvorligt. Da jeg spurgte, om jeg skulle hente ham, eller om det skulle være en ambulance, skulle de lige overveje det, så jeg var ærligt talt ved at bakke en pæl ned i parkeringskælderen, da jeg skulle ud derfra.

Da jeg kom, sad vi stille lidt sammen, mens jeg hørte, hvad der var sket. Jeg forstod på det hele, at de havde allerede en plan B klar, hvis jeg ikke kunne komme i en dælens fart. Jeg meldte vores ankomst til skadestuen (her i regionen skal man ringe og sige, at man kommer), og damen sagde, at der var 1-1½ times ventetid, så vi skulle lægge noget koldt på og give smertestillende, så han kunne holde ud at vente. Jeg sendte Jesper hjem fra arbejde efter de to ting, og så kom han op i SFO’en til os, og så kunne vi sammen tage på skadestuen. Pædagogerne havde gemt spidsen i køleskabet, hvis den nu skulle sys på(!), og da jeg fik den udleveret, gik det op for mig, at det faktisk var ret voldsomt - de havde ikke lige fået sagt, at neglen også var væk. Nå, af sted med os - Jesper sad og holdt om Pelle. Jeg sætter dem af ved skadestuen og parkerer langt væk. Da jeg kommer derop igen, kan jeg ikke finde dem. Jeg leder alle steder og kalder ude ved toiletterne. Så spørger jeg i skranken “Hvor er venteværelset til skadestuen” - og sygeplejersken ser overbærende på mig og peger ind på venteværelset og siger “der!”. Nå, så sender jeg en SMS til Jesper, og 10 sekunder senere står der en sygeplejerske og spørger efter mig. Det viser sig, at de er kommet ind til skranken, og så har lægen lige taget dem med ind og er gået i gang med det samme. Han fik vasket og trimmet den sårede finger, og lægen var nødt til at klippe et par mm af knoglen, for at der kunne gro kød og hud ordentligt op omkring den igen. Pelle var så sej - han græd og ville gerne hjem, men han holdt ud. Lægen sagde bagefter, at der ikke var nogen tvivl om, at det har gjort meget mere ondt på ham, end han gav udtryk for, for på trods af bedøvelse gør det simpelthen så ondt. Til sidst skulle han have en penicillinpille, og han hader piller, så den skulle nærmest proppes ned i halsen på ham, og der knækkede filmen - hold op, hvor var han færdig. Og ærligt talt, så var forældrene også ret færdige.

Han er altså på fuld smertestillende og penicillinkur - fri film og forkælelse. Han måtte ikke komme i skole, for det vil gøre voldsomt ondt, hvis han slår den, og fordi knoglen var blottet, var infektionsfaren stor. Så han har været hjemme siden - tirsdag aften måtte Jesper på skadestuen med ham, fordi forbindingen lækkede, torsdag var vi til kontrol, fredag morgen var forbindingen faldet af (HELT af), så der måtte han og jeg af sted, så hans finger er blevet hjemme hver/hver anden dag, og det ser ud til at hele, som det skal. Men der er nu tale om seriøst indekuller - det var først efter torsdag, at han måtte komme nogen steder hen.

I dag skal vi så til kontrol igen, og så håber jeg, at han må komme i skole igen. Vi trænger alle til luft.

Men det er helt vildt synd - på mange måder. Nu var han lige kommet så godt i gang med skolen, og så fik han sådan et afbræk. Sikke noget.

Posted by Anne in
(0) Kommentarer • Permalink og kommentarer til indlægget