Sunday, September 04, 2005
Nu er jeg kommet i gang med at arbejde og det tegner egentlig meget godt. Mit job er at sælge kurser til virksomheder, og så skal jeg så også selv undervise (f.eks. indgående telefoni for receptionister) - senere kommer der noget fagcoaching på. De fleste omkring mig er flinke, opgaverne er fine, og jeg har fået vendt mit skrivebord, så jeg ikke sidder med ryggen til døren, hvilket jeg får absolut fnidder af.
Jeg skal dog lige vænne mig til, at jeg skal være der otte timer om dagen, fordi der ikke er betalt frokost - det er faktisk meget. Jeg har godt nok flextid, og cirka fire dage om måneden skal jeg ud og undervise, så jeg får lidt flere arbejdstimer, men hvis man almindeligvist skal være der 8:30-16:30, har jeg svært ved at se, hvornår jeg skal arbejde ekstra, så jeg kan gå tidligere en eller anden dag. Hm, jeg skal nok lige vænne mig lidt til “fuldtidsarbejde”. Og så må jeg lære at møde 8:00, så kan jeg gå allerede kl. 16.
Next entry: Sykursus!
Previous entry: JEG HAR FÅET ET ARBEJDE!