Friday, August 29, 2008

I min gymnasietid ...

... var der med mellemrum nogen, der prøvede at spise muskatnødder, fordi det angiveligt skulle have en euforiserende effekt. Jeg hørte aldrig, om det virkede, mit bud er, at man opgave, inden man kom gennem den tredje, fordi det må være noooget krads at gumle sådan en.

BT og andre skriver i dag om en familie, hvor fire fik en forgiftning, fordi de havde fulgt opskriften “Verdens bedste æblekage” i det svenske blad “Matmagasinet”, hvor der i stedet for “2 knivspids muskatnød” havde stået “20 muskatnødder”. Det havde de så puttet i, og deh avde også spist det.

Ejer de mennesker ingen alarmklokker?

Først bør der ringe en under tilberedningen. Hvor meget muskatnød bruger man normalt? I snit bruger man vel et glas med fire nødder om året. Okay, så i opskriften stod altså, at man skulle bruge fem hele glas muskatnødder. Det ville vel svare til, at der stod 34 kg mel til en kage, 36 vaniljestænger pr. portion eller 4,5 kg smør til en sovs? Hallo?

Dernæst KAN det da virkelig ikke have smagt særligt godt? En bette æblekage med TYVE muskatnødder i? Hallo?

Jeg så en kommentar et sted, at de burde da have regnet fejlen ud på vej gennem rivningen af de tyve nødder, fordi det måtte have tager helt vildt lang tid. Hihi. grin

Posted by Anne in
Permalink

Next entry: Misundelse er en grim ting ...

Previous entry: Lige nede og vende ...

  1. Jeg er åbenbart unormal så...

    Når vi bruger muskatnød her i huset, bruger vi en hel. Det tager kun et øjeblik at give den et ordentligt gok i en morter, for ikke at tale om at man slipper for at få knoerne revet med. Så en lasagne til 2 koster en muskatnød. Får vi gæster, ryger der 2-3 stykker i, afhængig af portionsstørrelse.

    Anders Wegge Keller  on  08/30  at  09:16 AM
  2. I stand corrected. grin

    Men der er vel stadig langt fra en enkelt nød til en lasagne til tyve nødder i en æbletærte?

    Anne  on  08/30  at  11:02 AM
  3. Page 1 of 1 pages
Commenting is not available in this weblog entry.

Back to main

Powered by ExpressionEngine