Wednesday, June 28, 2006

Papirkalender igen ...

Jeg har med store, bedende øjne afleveret min stakkels PDA til min storebror, som nærmest opgav, da han så, at der skal bruges specialværktøj til at åbne den, men han overgav sig med et suk, da jeg nærmest klynkede. Bare den nu kan reddes.

Indtil dommen over den falder har jeg måttet investere, for jeg kan ikke klare mig helt uden noget til at holde styr på min fortravlede hverdag på barsel (HA!) - lige nu står mine aftaler på bagsiden af en gammel Harald Nyborg-kvittering. Og hvad kan man få af kalendere på denne tid af året? Ja, rigtigt gættet ...

image

... en studiekalender. Der er skoleskema, telefonkæde, ferieoversigt og en side til termins- og eksamensdatoer og -tider bagi. Good grief. Jeg mener - jeg har kæmpet i årevis for ikke længere at være studerende, og nu ender jeg med en studiekalender. Ok, jeg havde et valg, men jeg har alligevel ikke brug for min store Filofax, som med kalenderblade og hipt omslag vejer næsten et kilo. Jeg ved godt, at man for evig studerer i livets skole, men ... skoleskema? Jeg må hellere rive den side ud. grin

Posted by Anne in
Permalink

Next entry: ... og der går penge ind på torsdag ... og uuuuh, det bli'r fedt

Previous entry: Fatal Alert? Fatal Exception?

  1. Du kan få en helt gratis PDA her: http://www.pocketmod.com/

    wink

    Holme  on  06/29  at  12:03 AM
  2. Jeg har gemt alle mine studiekalenderer.. og det er en fornøjelse at sidde og bladre dem igennem. Der er mange minder, der dukker op, efterhånden som jeg får læst “Terminsprøve” eller “Læs Ditte Menneskebarn”—- De sjoveste minder findes dog typisk på fredage og lørdage.. noget med “fest” eller “hygge”.

    Mange hilsner
    Pernille

    Pernille  on  06/29  at  09:51 AM
  3. Dårlig timing! “Rigtige” kalendere er jo netop på udsalg sådan ca til midten af maj eller deromkring - hvilket er et hit for folk, der laver decoupage (ikke mig, familien). Det giver en masse flotte billeder til ingen peng. Almindelige Mayland-kalendere kunne sikkert fås for en flad, hullet femmer.

    Har du ikke noget kalendersnask på din pc, så du bre kunne print en kalender og bruge?

    Lærke  on  07/03  at  10:45 AM
  4. Holme: Min mand har lige lavet sig en - drønsmart, tak for linket!

    Pernille: Ja, jeg nyder det også med mellemrum, når jeg falder over arkivkassen.

    Lærke: Ja, super timing, jeg ved det. grin Til gengæld kostede den 20,- i føtex, så det var rimeligt nok for at slippe for at lede. Jeg er ikke så god til løsbladesystem, så jeg ville ikke printe en. Tíl gengæld må jeg indrømme, at jeg er glad for månedsoversigten i kalenderen (altså den, hvor der er en linje pr. dag) - den har jeg savnet.

    Anne  on  07/03  at  01:24 PM
  5. Page 1 of 1 pages
Commenting is not available in this weblog entry.

Back to main

Powered by ExpressionEngine