Wednesday, July 25, 2007
Vi var oppe på vores sommerhusgrund (kendt som Pletten) i dag. Vi er der kun i godt vejr, fordi der jo ikke er noget hus der, så vi har ikke været der siden maj. Det kunne ses på græsset…
Du godeste - vi skulle have haft en mejetærsker og ikke en plæneklipper. Da det hele havde fået to gange, kunne der ikke klippes mere - så nu ser det garanteret skrækkeligt ud om et par dage, når en masse totter har rejst sig. Det kommenteres fra de omkringboende, når græsset bliver for højt, så det blev i særdeleshed bemærket, at det var blevet slået.
Grunden ligger med udsigt over en mark, og udsigten er rigtig god. Nu er jorden så blevet købt af en skovfoged, som vil plante træer. Det er lidt bekymrende - hvis det er juletræer, går det vel an, men høje træer ville godt nok lukke os inde. For slet ikke at tale om alle de myg og hvepse, der ville komme. Og hvad er vigtigst, læ eller usigt? Nå, heldigvis skal vi ikke bygge any time soon, så vi kan nå at “mærke efter”, inden vi bygger.
Next entry: Vores fugl er død
Previous entry: Det skal nok blive en god weekend i sommerhus med svigermekanikken
-
Ring dog efter manden med leen
Nej seriøst, så er en le faktisk sjovt legetøj til den slags udfordringer!
Claus on 07/27 at 09:31 PM -
Sig mig Claus, har du lige set Meaning of Life på DR2 i aften?
Anne on 07/27 at 10:33 PM -
Øhh, nej… Ser næsten aldrig TV..
Claus on 07/28 at 10:36 AM