Thursday, April 20, 2006
Dum-di-dej, på vej til min mors pigefrokost i anledning af fødselsdag. Jeg runder et hjørne på den lille vej og ser alt for sent den KÆMPEgren, der ligger på vejen foran mig. KRUNSJ! Og fast sidder den - og larmer. Ind til siden. “For fanden da også!”, hvorefter Pelle begejstret råber “FANDEN DA” fra bagsædet. På bedste blondinemanér prøver jeg at bakke lidt for at se, om jeg kan få det kvarte træ til at slippe, men nej. Ud af bilen. Bæstet har sat rigtigt godt fast bag det ene forhjul, og med den store pukkel, jeg er udstyret med foran, så var der ret langt derned og ind bagved, og sikke et mas at få brækket det i stykket og få det hevet ud. “Sådan”, kom det veltilfreds fra Pelle, da jeg med højlydt stønnen kom ind bag rettet igen… 
Next entry: Jeg VED godt, at man ikke må ...
Previous entry: Haha! En laveingentingdag
-
Hahahaha - han havde da også arbejdet hårdt havde han ;o)
Frederikke on 04/27 at 07:56 AM -
Jow jow, bevares, han havde da siddet og heppet på sin mor.
Anne on 04/27 at 07:58 AM
