Saturday, August 08, 2009

Jeg snakkede i årsopgørelsen 2008 om et nytårsforsæt, der hed “blive bedre til sytekniske ting”. Og det arbejder jeg på. Derfor har jeg ikke fået produceret så forfærdeligt mange ting, må jeg indrømme - men jeg har godt nok syet meget testmateriale, om man så må sige. Jeg elsker mit syrum - hjørnet af stuen er jo blevet mit, og jeg ræser derover ved enhver given lejlighed. Praktisk nok er fjernsynet lige på den anden side af mit klippebord, så hvis abstinenserne er for slemme, kan jeg liste derover, mens ungerne lige ser lidt film, og så kan jeg sy OG holde øje med dem. Smart, ikke?

Når man syr tøj til sig selv (og andre) er der tre ting i det: Design (er det en god farve, passer modellen til personen), det sytekniske og det konstruktionsmæssige (passer modellen på personens krop). Det sidste er i reglen det mest komplicerede for alle, der syr, med mindre man er sin størrelses standardmål. Efter jeg har tabt mig, er det blevet endnu sværere for mig at få ting til at passe - i gamle dage lagde jeg bare lidt til her og og trak fra der, og så gik det da nogenlunde. Den går bare ikke længere, og jeg har været ved at blive VANvittig. Så jeg købte et par bøger om det og blev lidt klogere, men ikke klog nok, og jeg begyndte derfor i foråret at kigge lidt på at tage et kursus i at rette købesymønstre til, så de passer til de skævheder, man nu har, og jeg har længe haft kig på en metode, hvor man retter papirmønsteret til (klipper, folder, forlænger, forkortet, alt muligt), og når papirsmønsteret så passer, så kaster man sig ud i sit pæne stof - en af tilgangene til den metode hedder Fit for Real People. I Danmark har man traditionelt en lidt anden tilgang, og jeg vil gerne lære FFRP-metoden. De holder kurser i det i Portland i Oregon, og der bor LaCrosse, som jeg arbejdede for, og vi håbede på, at vi engang skulle derover og se hovedkvarteret, som en eller anden havde snakket om engang, og så kunne jeg jo blive lidt længere og være på kursus. Smart, ikke? Da de så fyrede os, var der jo ikke meget fremtid i det håb, og jeg kiggede efter noget andet. Der er en enkelt dame i Europa, der underviser i systemet, men det ville blive ret dyrt at tage til England, finde overnatning, leje bil, købe mad og alt muligt, så i stedet (long story short) arrangerede vi et kursus her i Danmark og har fået hende til at komme herover. Kurset er nu fuldt booket med ni deltagere, og det løber af stablen i slutningen af oktober. Det bliver fantastisk, og jeg glæder mig sådan. Så jeg p.t. undlader at kaste mig ud i for meget syning til mig selv ud over tørklæder(!) - jeg bliver bare endnu mere gal og rasende.

Men man kan jo kaste sig over andre fantastiske ting i sit syrum, mens man venter på kurset, der vil redde verden. Hermed en update fra december-agtigt - i hvert fald noget af det, jeg har fået lavet.Derudover har jeg brugt en del tid på at produktudvikle og lave små pusletasker og -underlag og forskellige småting. Jeg har også lavet en lille taske (med mange detaljer, argh) til malebøger og farveblyanter til ungerne, som de overhovedet ikke har brugt endnu.

Virkelig mange dyrekapper til små børn. Her er ungerne og deres kusine i julegave. Jeg lavede også udklædningstøj til vuggestuen - det blev til tre dyrekapper, to dinokapper, to tylskørter, to pallietskørter og fem sølvskørter i nervøs velour. Drengene fik også lignende kapper i brun (skulle ligne Peter Pedal) til fastelavn.

Mit julefrokost-outfit. Det lykkedes mig at lave en nederdel, der passede.

Julegave til niece - uldkjole med foer. Den her var dælme en tandudtrækker. Manner, der var mere håndsyning, end jeg har tålmodighed til igen lige foreløbigt.   Andre julegaver var tørklæder og indkøbsnet.

Indkøbsnet - dem har jeg lavet nogle stykker af, her er blot to.

Forklæder til drengene med Traktor Tom.

Shorts til drengene - elendigt billede, men de har lommer og poser ved knæene. Vældig seje. Jeg har lavet flere par til dem, men de var ikke så spændende.

Pelle bad mig sy brandmandsjakker - og ja, det vil jeg meget hellere end at sy en kontrabas. De her er blevet det store hit!

Fødselsdagsgave til niecen - denne gang var der slet ingen håndsyning, så der var jeg lidt klogere…

Posted by Anne in
(7) Comments • Permalink