Tuesday, October 27, 2009

Jeg er en værre bandit

I en af børnehaverne er der en mor til et barn, som ikke virker sådan super tilfreds. Hun vranter tit over, at der er noget andet galt. Hun er begyndt at sætte sedler op til pædagogerne på barnets garderoberum og tøjkasse på badeværelse. Den første besked var “SOFIE SKAL SOVE I LANGÆRMET TRØJE!!”. Den næste besked var “HUSK HUE, NÅR HUN SKAL UD!!” Den tredje besked er “HUSK HJEMMESKO!!”. Så blev jeg til sidst så provokeret, at jeg sneg mig ud på badeværelset og tilføjede “HUSK UDRÅBSTEGN!!” Jeg synes simpelthen, at det er en uforskammet måde at kommunikere på!! Ikke særligt venligt!!

Posted by Anne in
(3) CommentsPermalink

Next entry: Skønt kursus

Previous entry: Mmmmfffff!

  1. Hold hvor er hun frækt. Seriøst. Hvorfor kan hun ikke bare sige det til pædagogerne og få en fornuftig dialog ud af det?

    Det må da handle om andet end hendes barns påklædning i børnehaven.

    Ofte når jeg henter Gustav, så har han ikke hue på, men det er da fordi Gustav hader sin hue (sådan har det altid været) og selv tager den af og jeg forlanger altså ikke at pædagogerne render i røven på ham eller limer huen fast.

    Irriterende forældre dér!

    Frederikke  on  10/28  at  09:24 AM
  2. Jeg er sikker på, at hun har taget mange snakke med dem. Hun er bare ikke tilfreds. Hun skriver også detaljerede beskeder i kalenderen på stuen, jeg tror ikke, at hun rigtigt stoler på, at der er sammenhæng nok i børnehaven. Det er heller ikke nogen overskudsinstitution, langt fra. Jeg ser ikke noget dårligt i huskesedler på kasserne og i garderoben, men TONEN er bare for meget. Hvis man nu havde skrevet “Husk langærmet trøje, når hun skal sove grin eller sådan noget, så havde det bare virket helt, helt anderledes. Man skal ikke tale ned til folk. (Det skal jeg så selv huske i dag, når vi får kontrolbesøg fra kommunen i forbindelse med hjemmetræningsprojektet…)

    Anne  on  10/28  at  09:32 AM
  3. Den er lige til http://www.passiveaggressivenotes.com/

    Laerke  on  10/29  at  10:47 AM
  4. Page 1 of 1 pages

Name:

Email:

Location:

URL:

Smileys

Remember my personal information

Notify me of follow-up comments?

Submit the word you see below:


Back to main

Powered by ExpressionEngine